Landbohøjskolen

Indtil midten af 1800-tallet foregik uddannelsen af dyrlæger på Veterinærskolen på Christianshavn.

I 1856 byggede man en helt ny institution på Frederiksberg til dyrlæger, landvæsenselever, forstkandidater, landsinspektører m.m. Den fik navnet Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, og lå faktisk på den bare mark. Placeringen blev sikkert valgt, fordi der her var plads til forsøgslandbrug, dyrehold osv.

Hovedbygningen blev tegnet af Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) og ses på tegningen herover. 50 år senere blev bygningen udvidet med en ny fløj ud mod Bülowsvej (billedet herunder). Her var arkitekten J. E. Gnudtzmann (1837-1922).

I tilknytning til Landbohøjskolen blev der dels bygget stalde til forsøgsdyr m.v., dels anlagt en stor have med en mangfoldighed af planter til brug i undervisningen. Endelig lå der forsøgsmarker omkring skolens område.

Landbohøjskolens marker strakte sig helt op mod Rolighedsvej.

Landbohøjskolens officielle navn var fra starten “Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole”, som til dagligt brug ofte blev forkortet til KVL. I dag er institutionen en del af Københavns Universitet og har det lidt mere beværlige navn Det Biovidenskabelige Faktultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer. 

I dag optager hele denne del af universitet et stort område, der strækker sig på begge sider af Rolighedsvej langs Bülowsvej helt op til Åboulevard og har under ét betegnelsen Frederiksberg Campus. 

I Landbohøjskolens blomsterhave står “Malkepigen” – en statue skænket af Carlsbergs brygger, Carl Jacobsen, og udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen.