Hjalmar Brantings Plads

Pladsen, der ligger mellem Østre Anlæg og Holmens Kirkegård har navn efter den svenske statsminister Hjalmar Branting (1860-1925), der grundlagde arbejderpartiet i Sverige og var en ledende person i Folkenes Forbund. Branting er også modtager af Nobels fredspris.

Hjalmar Branting. Foto: Henry B. Goodwin.

Pladsen hed indtil 1925 Stockholms Plads. Den er anlagt på det gamle voldterræn, og her lå en såkaldt reduit – en fremskudt bastion. Dens omrids har givet pladsen sin form, og på det grønne areal på pladsen kan stadig ses en forhøjning, som er et levn af bastionen.

Det var oprindeligt planen, at en kirke skulle have ligget, hvor pladsen er, men kirken – >Esajas Kirke – blev i stedet opført lidt længere mod vest.


Hjalmar Brantings Plads og de omliggende gader er præget af palæagtige beboelsesejendomme fra slutningen af 1800-tallet.

På nordsiden af pladsen og på Olof Palmes Gade op mod Holmens Kirkegård, ligger en række større villaer, der er opført omkring 1900. Grundene var ikke egnede til etagebyggeri, og da kommunen regnede med, at kirkegården ville blive nedlagt, blev det solgt med en klausul om, at kommunen kunne købe dem tilbage. Det skete dog ikke.

Nr. 8 er opført omkring 1900 af arkitekten Ulrik Plesner for fabrikant M. A. Heegaard (billedet herover). Plesner havde nogle år tidligere opført en villa i Bergensgade, for maleren P. S. Krøyer.

Hjalmar Brantings Plads 6