Botanisk Have

Udsnit af kort 1769 (Københavns Stadsarkiv)

På initiativ af kong Christian den 4. blev der i 1600 oprettet en urtehave, hvor man kunne dyrke medicinske planter.

Haven lå i Fiolstræde ved siden af Københavns Universitet, så den også kunne bruges til medicinske studier.

Efter Københavns brand i 1728 blev der behov for arealerne inde i byen til bl.a. gadeanlæg og i 1760’erne flyttede haven udenfor byen.

Den blev anlagt i den nordlige ende af Amaliegade, men efter kun otte år købte kongen arealet tilbage, for at kunne realisere planen om Frederiksstaden. På kortet herover ligger haven i trekanten mellem Amaliegade, Bredgade (dengang Norgesgade) og Esplanaden.

Haven blev i 1778 flyttet til et område ved Nyhavn, hvor den kom til at ligge bagved Charlottenborg (billedet herover). Her var meget bedre plads, og haven kom til at rumme hele 9000 forskellige plantearter. Efter flådeværftet var flyttet fra Gammelholm i midten af 1850’erne, var det egentlig tanken at haven skulle blive hvor den var, og blive en lille park i den nye boligkvarter der voksede frem fra 1860’erne.

Men som der med tiden kom mere og mere byggeri på Gammelholm, opdagde man at den tiltagende forurening var til skade for planterne.

Botanisk Have - plan - ca 1874 RES
I 1871 begyndte man derfor anlægget at en ny have uden for de gamle volde, som nu ikke længere hindrede byudviklingen. Man udnyttede en del af den gamle voldgrav til den sø, som stadig ligger i haven.

Den nuværende Botaniske Have åbnede i 1874 og blev bekostet af brygger J. C. Jacobsen, der foreslog opførelsen af de store væksthuse.

Havens arkitekt var Henry August Flindt og væksthusene blev tegnet af stadsbygmester Peter Christian Bønnicke.

Botanisk Have - væksthus - ca 1874 RES

I haven ligger flere bygninger med tilknytning til naturvidenskabelige studier, f.eks. ObservatorietBotanisk LaboratoriumBotanisk Museum og Geologisk Museum.