Spring til indhold

Godthåbsvej

Godthåb var en landejendom, der ligger hvor Godthåbsvej krydser Nordre Fasanvej.

Den stammer i hvert fald fra omkring 1770 og blev tegnet af bygmesteren Johan Christian Conradi for den københavnske fabrikant Heinrich Wium.

Store Godthåb. Foto af Ernst Nyrop Larsen 1908 (Københavns Museum)
Store Godthåb. Foto af Ernst Nyrop Larsen 1908 (Københavns Museum)

Ejendommen kaldtes også Store Godthåb, vor at skelne den fra Lille Godthåb, der lå ved Fuglebakkevej.

Store Godthåb og de tilhørende staldbygninger er fredet.

Godthåbsvej var tilbage i tiden forbindelsen mellem Københavns Ladegård og Islev Mark.

Ved Godthåbsvej opførte Det Classenske Fideicommis i årene 1866-1880 en by af arbejderboliger (se nærmere i artiklen om Aksel Møllers Have).

Her havde tidligere ligget landstedet Sindshvile, som havde jorden ned mod Nyelandsvej.

Classenske Fideicommis skænkede et større beløb til opførelse Godthåbskirken ved Nyelandsvej som afløsning for den.

Skolen på Godthåbsvej. Foto af Fangel, ca. 1881 (Frederiksberg Stadsarkiv).

På Godthåbsvej 15 ligger bygninger, der blev opført fra 1880 og frem til Skolen på Godthåbsvej (herover). Skolen blev tegnet af Christian Laurits Thuren (1846-1926).

Skolen blev nedlagt i 1982.

Ved Godthåbsvej 62-64 lå tidligere den blinde sidevej Holger Drachmanns Vej. Den er i dag en del af Godthåbsvej (herover).

På hjørnet af Tesdorpfsvej ligger Frederiksberg Alderdomshjem, der blev opført omkring 1923. Arkitekterne var O. Gundelach-Petersen og Charles Christensen (1886-1959). Institutionen hedder i dag Østervang.

I gården står skulpturen “Hundens fødselsdag” (på billedet herunder), der er udført af Leif Sylvester.

Mellem Godthåbsvej og Mathilde Fibigers Vej ligger bebyggelsen Ved Fuglebakken (herunder), der blev opført i begyndelsen af 1950’erne, på et areal hvor der tidligere lå kolonihaver. Den består dels af fire syvetages ejendomme mod Godthåbsvej, dels af en rækkehusbebyggelse ved Mathilde Fibigers Vej.

Ved Fuglebakken blev tegnet af arkitekterne Sigurd Tanggaard og Jens Busk. Mod Godthåbsvej blev der desuden bygget et lille butikstorv og en biblioteksfilial.

Tæt på grænsen til Vanløse, hvor Godthåbsvej krydser Grøndalsåen (ved den nuværende Grøndal Station), lå gården Grøndal.

Da gården blev revet ned omkring 1930, blev der på dens grund mellem Grøndalsvej og C. F. Richs Vej opført en etagebebyggelse, der fik navnet Grøndalsgården.

På Godthåbsvejs nordside blev der ned mod Grøndalsåen i 1870’erne opført et vandværk for Frederiksberg Vandforsyning (herover).

Vandet blev hentet fra en boring ved Grøndalsåen. Værket blev nedlagt i 1920’erne.

På grunden blev der i 1950’erne opført en bebyggelse med 56 pensionistboliger, der fik navnet Vandværksgården.

Beskrivelsen af vejens forløb i Vanløse fortsætter her.