Spring til indhold

Upsalagade

Gaden er anlagt omkring 1890 og opkaldt efter den svenske by Upsala.

Den indgår i et lille kvarter, hvor gaderne har navne efter byer i Sverige, samt Olof Palmes Gade, som har navn efter en svensk statsminister.

Upsalagade er præget af de mere fornemme etageejendomme, opført i slutningen af 1800-tallet. Dog er gadens nr. 1-7 (billedet herunder) en tidlig, funktionalistisk bygning, tegnet i 1931 af arkitekten Henning Hansen (1880-1945). Den er – som noget overraskende for datidens stil – forsynet med to spir i hver ende.

I Upsalagade ligger Esajaskirken og Dronning Louises Børnehospital på hjørnet af Lundsgade.