Asiatisk Plads

Rach og Eegberg 1749 (Original i Nationalmuseet) RES
Det kongelige octroierede dansk Asiatiske Compagni
blev stiftet i 1732, for at varetage handelen med kolonien Tranquebar i Indien. Helt tilbage til bydelen Christianshavns grundlæggelse i begyndelsen af 1600-tallet, havde Tranquebar-handlen haft sit udgangspunkt her.

Senere varetog kompagniet også handel med andre handelssteder og egentlige kolonier i Asien, og fra 1720’erne fik det eneretten på handelen med Kina.

Kolonihandelen var meget indbringende, og kompagniet blev velhavende. Derfor kunne det i midten af 1700-tallet betale for rytterstatuen på slotpladsen ved Amalienborg.

Kompagniet rådede over det område, der i dag kaldes Asiatisk Plads. Her var havneanlæg, pakhuse og også en bedding, hvor man kunne bygge skibe til handelen. Billedet herover viser handelspladsen set fra Strandgade i 1749.

I 1738 blev der opført en ”forsamlingsbygning”, tegnet af arkitekten Philip de Lange (1704-1766). Den skulle rumme selskabets administration.

Pontoppidan Danske Atlas (1764)

I 1781 blev der på nabogrunden mod øst opført en pakhusbygning, som ud mod Strandgade var en kopi af forsamlingsbygningen, men mod pladsen havde en helt anden facade.

DSC_0219 RES

På nordsiden af havnepladsen ligger Asiatisk Pakhus, tegnet af Nikolaj Eigtved omkring 1750. Huset kaldes også “Eigtveds Pakhus”. Bygningen er opført af kalksten fra Saltholm og har indvendigt pommerske fyrrebjælker.

Eigtveds Pakhus (efter Pontoppidans Danske Atlas) 1764
Pakhuset blev brugt til at oplagre eksotiske varer som kaffe, te, sukker, klædestoffer, porcelæn, salpeter til krudt, peber, indigo, rabarber fra Kina og meget andet. De blev og videresolgt herfra til hele Østersøområdet. Inde i huset var en stor trappe, bygget så kong Frederik den 5. kunne gå op i etagerne og besigtige de ”asiatiske varer”.

I stueetagen var der et såkaldt ”kramkammer”. Her blev de varer fra Asien, som kompagniets skibe bragte med hjem, udstillet, inden de blev solgt på auktion.

Asiatisk Kompagnis virksomhed ophørte i midten af 1800-tallet. Herefter blev pladsen købt af Jacob Holm, som bl.a. drev skibsbyggeri.

I 1900-tallet blev den centrum for DFDS’s aktiviteter i København. Her udgik f.eks. skibene til Færøerne.

Asiatisk Pakhus blev restaureret 1976-1982 og indrettet til brug for Udenrigsministeriet.

Strandgade 25 (6) RES

Øst for pakhusene lå en tørdok, beregnet til at bygge og reparere flådens skibe. Oprindelig lå flådens skibsbyggeri på Bremerholm og flyttede fra 1600-tallet gradvist til Nyholm nord for Christianshavn. På Bremerholm tillod bundforholdene ikke at der kunne anlægges en dok, så man købte en grund ved Asistisk Plads i 1730.

Friedericus Quintus i Dokken - Gouache ukendt kunstner 1755 (Original i Københavns Museum) RES

Skibet Friedericus Quintus i Dokken – Gouache af ukendt kunstner 1755. Den lyse bygning til højre er “Eigtveds Pakhus”.

Dokken var i datiden et imponerende ingeniørarbejde. På grund af kviksand og kilder i undergrunden, måtte hele dokken funderes med tømmer. Der måtte også anlægges et pumpeværk, hvor 250 matroser i to-holdsskift på 2-3 døgn kunne pumpe dokken tør. Senere gik man over til at bruge heste.

Indvielsen i 1739 blev en stor begivenhed, hvor der blev opført et kongeligt lysthus med en hel tribune og et udsigtstårn til kongen (Christian den 6.).

Fra 1858 tog flåden en nyere dok i brug på Dokøen, så derfor fik denne navnet Gammel Dok. Efter 1870’erne var dokken stadig i brug for handelsflåden.

Dokken blev opfyldt i 1918, men dens omrids er markeret i belægningen på stedet, hvor den lå.

Dokken blev opfyldt i 1918, men dens omrids er markeret i belægningen på stedet, hvor den lå.

Gammel Dok er også blevet navnet for Dansk Arkitektur Centers udstilling i “Scharlings Pakhus” – der ligger nord for. Pakhuset er opført 1882.

Gammel Dok pakhus (1) RES