Amagerbrogade (Sundby)

Amagerbrogade er én af udfaldsvejene fra København. Tidligere hed den Amagervejen og indtil 1902, hvor Sundbyerne var en selvstændig kommune, hed den Amager Landevej. Dette navn bruges stadig om vejens forløb igennem Tårnby.

Den nordligste del af gaden (nord for Prags Boulevard) går igennem kvarteret Amagerbro, og har sin egen side her.

Amagerbrogades nordligste del var siden 1700-tallet præget af industri. På hjørnet af Norgesgade lå Vestre Oliemølle, der var anlagt omkring 1700.

På det sydlige hjørne af Holmbladsgade blev der omkring 1720 anlagt en anden oliemølle, der fungerede sammen med et sæbesyderi på Christianshavn.

I 1826 blev virksomheden overtaget af Joseph Owen, der fik eneret på produktion af svovlsyre og  desuden fabrikerede ”Patentgødning”, som bestod af brændte og formalede dyreknogler  blandet med latrin. Latrinen var indholdet af de københavnske lokummer, som blev samlet i Kloakpumpestationen ved Markmandsgade. Virksomheden blev drevet under navnet Fredens Mølle (billedet herover). I 1890 brændte fabrikken og kort efter 1900 blev den overtaget af Dansk Svovlsyre- og Superphosfatfabrik og flyttet til Kastrup.

Grunden blev købt af Amagers store ejendomsinvestor Hermann Ebert, der på den tidligere fabriksgrund opførte et boligkompleks, der fik navnet ”Fredens Mølle”. Arkitekten var K. E. Mandrup Poulsen (1865-1919). Komplekset består af store 4- og 5-værelses lejligheder der fra begyndelsen var meget moderne indrettet, med rindende, varmt vand, WC, elektrisk lys og køkkener med isskabe. Fredens Mølle fik den fornemste plads, på det sted hvor man mødte Amager-bebyggelsen, når man kom fra København.

Fredens Mølle er rigt udsmykket med karakterfulde tårne, der bærer lanterner foroven. Over én af indgangsdørene mod Amagerbrogade, hænger et relief, der markerer den lange, industrielle historie på stedet.

Ved den nuværende Tovværksgade lå en anden fabriksejendom, nemlig Oliegren der var opført 1799 af birkedommer Erik Christopher Kramer. Den blev i 1813 solgt til grosserer Jacob Holm, som anlagde et rebslageri. Efter ham er Jacob Holms Gade opkaldt.

Nogle år senere supplerede Holm sin ejendom med nabobygningen, der hed Olieblad, der har giver navn til Oliebladsgade. På den store grund anlagde Holm en reberbane, som har givet navn til Reberbanegade.

Fra slutningen af 1800-tallet begyndte etageejendomme at dominere Amagerbrogade, selv om der ind imellem lå villaer, især i sidegaderne som f.eks. Belgiensgade.

Gaden fik sporvognsforbindelse med København og et rigt forretningsliv. Men samtidig var der en del mindre industrivirksomheder i gaden. F.eks. lå Christian Scheels papfabrik på hjørnet af Frankrigsgade der videreførtes af Carl Reiermann på den modsatte side af gaden.

Hvor fabrikken havde ligger, opførtes i slutningen af 1890’erne den store beboelses- og forretningsejendom Sundborg (billedet herunder).