Spring til indhold

Frydenlund

Landstedet Frydenlunds historie går tilbage til 1680’erne, hvor grev Conrad Reventlow fik en kobbermølle indrettet til ophold om sommeren – i de naturskønne omgivelser, langt fra storbyen.

Stedet blev udflugtssted for hoffet og embedsmændene omkring kongen. Det blev bygget for enden af den lange Frydenlunds Allé, der førte fra Skodsborg Strandvej op til slottet.

Bygningen var nok forholdsvis beskeden, men Kong Frederik den 4. opførte i 1720’erne en ny bygning til glæde for sin dronning Anna Sophie. Bygmesteren var Johan Cornelius Krieger (1683-1755).

Det nye slot var en ottekantet bygning, der lignede et lysthus (billedet herover). I toppen sad en lanterne, der gav lys til husets store sal midt i bygningen. Lanternen fungerede også som udsigtstårn.

Huset var omgivet af en langstrakt park med det ottekantede hus i centrum. I parken var der dels en prydhave, dels en køkkenhave, hvorfra man forsynede hofhusholdningen med grøntsager. Fra det tilhørende landbrug blev der hver dag redet friskt smør til København.

I 1760’erne blev Frydenlund tilholdsted for kong Christian den 7.’s dronning Caroline Mathilde, der fik det som bryllupsgave. Hun holdt fester på slottet om sommeren og fik besøg af sin elsker, kongens livlæge Johan Friederich Struensee.

Caroline Mathildes tid på Frydenlund blev ret kort, for efter Struensee faldt i unåde og blev henrettet, forvistes hun til Tyskland. Hendes navn er dog blevet mindet i Caroline Matildes Vej, der fører fra Frydenlund mod nordvest. Den var en del af vejforbindelsen til Hirschholm Slot i Hørsholm, som dronningen også brugte.

Nu kom Frydenlund i privateje, og den ottekantede bygning erstattet af en mere traditionel. Som en reference til det gamle “lysthus”, blev der dog mod haven lavet en halvrund tilbygning med en kuppel.

I årene omkring 1908 blev Frydenlund lettere ombygget og restaureret af arkitekten Carl Brummer (1864-1953) og fik sit nuværende udseende.

Frydenlund og dets omgivelser er fredet. Der er ikke offentlig adgang.

I dag er landstedet stadig i privateje og drives bl.a. som frugtplantage.