Haveselskabets Have

I 1830 dannedes Selskabet til Blomsterculturens Fremme hvis formål var at fremme havekunsten. Selskabet anlagde mønsterhaver, først på Østerbro og siden ved Haveselskabetsvej på Frederiksberg.

I 1882 overtog Haveselskabet de tidligere frugthaver m.m., langs Pile Allé, der hørte til Frederiksberg Slot.

Selskabet fik til huse i det såkaldte Laurierhus, der ligger ud til Frederiksberg Runddel.

I tilknytning hertil ligger et orangeri. Bygningen fik sit nuværende udseende i 1744, da arkitekten Nicolai Eigtved (1701-1754) byggede det op på et ældre fundament.

Haveselskabets Have blev anlagt efter en plan af havearkitekten H. A. Flindt (1822-1901) som en præsentionshave med offentlig adgang. På en del af arealet blev der anlagt haver for selskabets medlemmer.

Ved haven ligger det såkaldte paradehus, som er Danmarks ældste, bevarede drivhus.

I forbindelse med Haveselskabets Have lå fra 1885 Brøndsalen, der var opført af arkitekt P.C. Bønecke (1841-1914). Her blev der serveret vand fra Maglekilde ved Roskilde. I dag bruges den til fester og arrangementer.

I haven står flere skulpturer, bl.a. “Druepigen” af J. J. Bregnø, der blev opstillet i 1930, “Siddende pige” af Gerhardt Hennings, som er en kopi af originalen i Ny Carlsberg Glyptotek samt Max Andersens “Triton” (herover) fra 1926, der indgår i et springvand.