Syrefabriksvej

Vejen har sit navn, fordi den førte fra Kastrupvej til Dansk Svovlsyre- og Superphosfatfabrik, der lå ud mod Amager Strandvej.

Tidligere hed vejen blot Syrevej, som også var navnet på et trinbræt ved Amagerbanen, der lå her.

Som følge af den stadigt mere intensive dyrkning af korn i slutningen af 1800-tallet, blev der et marked for produktion af kunstgødning. Derfor etablerede Carl Alberti i 1874 to fabrikker i Kastrup: Albertis Svovlsyrefabrik og Amager Baker-Guano-Superphosfatfabrik. Baker-Guano er gødning fremstillet af fugleekskrementer på øen Baker i Antillerne. I 1891 blev de solgt og sammensluttet til A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosfatfabrik.

Fabrikken fik råstofferne med skib, der lagde til ved den såkaldte ”Syrebro”. Det var bl.a. svovlkis fra Spanien og Norge. Transporten fra haven til værket skete med en lille jernbane. Syrefabrikken fremstillede efterhånden mange produkter: Blåkali, Benzom, Nitrobenzol, Naftalin m.m. Man fremstillede også glasuld. Disse produktioner var organiseret i datterselskabet Kemisk Industri A/S. Gødningsproduktionen blev dog flyttet til Kalundborg i 1923, hvorved 200 medarbejdere i Kastrup blev arbejdsløse.

Fabrikken havde eget sidespor fra Amagerbanen, og købte en større aktiepost i jernbaneselskabet.

I folkemunde hed virksomheden ”Kastrup Møghus”.

Syrefabriksvejs østlige del gik tværs gennem fabriksområdet. Denne del hedder i dag Vægtergangen.

 

 

 

 

 

 

Svovlsyrefabrikationen ophørte i 1960’erne og produktionen af glasuld i 1984.