Laksegade


Hvor Laksegade går i dag, var i middelalderen strandbredden ud mod farvandet Dybet mellem Sjælland og Bremerholm.

Kvarteret syd for Sankt Nikolaj Kirke blev dannet på opfyldt land og fra 1620 og frem blev der anlagt et stort antal boliger (“Skipperboderne”) for flådens søfolk og de ansatte på Bremerholm. Boligerne var en slags rækkehuse, og var formentlig i to etager. Laksegade hed derfor dengang Skippergade.

Boligerne svarede til de offentlige tjenesteboliger, der lå i Lille Kongensgade.

Tidligere havde området været brugt til kongens kålhave, men den blev flyttet ud nord for byen og blev til den nuværende Kongens Have.

Efter at man i 1600-tallet anlagde bydelen Ny-København nord for den gamle bydel, flyttede man boderne herud. De nye boder fik naturligt nok navnet Nyboder. De gamle skipperboder nedbrændte i 1795.

Gaderne blev anlagt i et geometrisk mønster, der genfindes i dag, og man kan på kortet fra 1757 se de mange ensartede huse i kvarteret.

Gaderne havde navne efter fisk og havdyr, f.eks. Delfingade og Størestræde.

Parallelt med Laksegade gik indtil 1930’erne Hummergade. Gaden er nu forsvundet til fordel for bebyggelsen i Holmens Kanal. Hummergade blev nedlagt, bl.a. for at skaffe plads til opførelse af Overformynderiets bygning. En rest af gadens forløb kan endnu ses på østsiden af Bremerholm. I Hummergade lå fra 1696 byens navigationsskole.

Også Ulkegade er forsvundet i forbindelse med gennemførelsen af Bremerholm.

Laksegades østlige del hed tidligere Reverentsgade. Måske kom navnet af, at en reverens var et buk (som hilsen), og gaden bøjer sig på dette sted næste 90 grader.

Laksegade-kvarteret fik i folkemunde navnet ”Majonæsekvarteret”, fordi dets gader havde navn efter fisk, der spises med majonæse. Udtrykket tilskrives journalisten Gustav Esmann.

Udtrykket ”Fanden er løs i Laksegade” stammer fra, at der i 1826 foregik nogle ret ubetydelige hændelser i kvarteret, som blev gjort til et stort samtaleemne i København.