Laksegade

Hvor Laksegade går i dag, var i middelalderen strandbredden ud mod farvandet Dybet mellem Sjælland og Bremerholm.

Kvarteret syd for Sankt Nikolaj Kirke (markeret med 13 på kortet herunder) blev dannet på opfyldt land, og fra 1620 og frem blev der anlagt et stort antal boliger (“Skipperboderne”) for flådens søfolk og de ansatte på Bremerholm. Boligerne var en slags rækkehuse, og formentlig i to etager.

Laksegade hed derfor dengang Skippergade. Boligerne svarede til de offentlige tjenesteboliger, der lå i Lille Kongensgade.

 

 

Tidligere havde området været brugt til kongens kålhave, men den blev flyttet ud nord for byen og blev til den nuværende Kongens Have.

Efter at man i 1600-tallet anlagde bydelen Ny-København nord for den gamle bydel, flyttede man boderne herud. De nye boder fik naturligt nok navnet Nyboder. De gamle skipperboder nedbrændte i 1795.

Gaderne i kvarteret omkring Laksegade blev anlagt i et geometrisk mønster, der genfindes i dag, og man kan på kortet fra 1757 se de mange ensartede huse i kvarteret.

Gaderne havde navne efter fisk og havdyr, f.eks. Delfingade og Størestræde.

Parallelt med Laksegade gik indtil 1930’erne Hummergade. Gaden er nu forsvundet til fordel for bebyggelsen i Holmens Kanal. Hummergade blev nedlagt, bl.a. for at skaffe plads til opførelse af Overformynderiets bygning. En rest af gadens forløb kan endnu ses på østsiden af Bremerholm. I Hummergade lå fra 1696 byens navigationsskole.

Også Ulkegade er forsvundet i forbindelse med gennemførelsen af Bremerholm.

Laksegades østlige del hed tidligere Reverentsgade. Måske kom navnet af, at en reverens var et buk (som hilsen), og gaden bøjer sig på dette sted næste 90 grader.

Laksegade-kvarteret fik i folkemunde navnet ”Majonæsekvarteret”, fordi dets gader havde navn efter fisk, der spises med majonæse. Udtrykket tilskrives journalisten Gustav Esmann.

Den nordlige og østlige del af Laksegade er næsten helt optaget af Den Danske Banks administrationsbygninger. Det lille kvarter kaldes populært for “Bankland”.

På hjørnet af Asylgade opførtes i 1914-1916 Landmandsbankens fondsafdeling (billedet herover) i en bygning tegnet af arkitekten Bernhard Ingemann (1869-1923).

Den røde bygning i Laksegade skarpe hjørne (Laksegade 6) er fra 1908. Den er opført i 1830 af arkitekten Theodor Sørensen (1825-1867) til den russiske menighed i København. I 1883 flyttede menigheden til den nyopførte Sankt Alexander Newskij-kirke i Bredgade.

Udtrykket ”Fanden er løs i Laksegade” stammer fra, at der i 1826 foregik nogle underlige hændelser i kvarteret, som blev gjort til et stort samtaleemne i København. I Laksegade 15 havde man hørt lyde og stemmer, der lød som er rovdyr der brummede. Politiet undersøgte sagen, men kunne ikke finde nogen forklaring.

Det blev dog påstået, at en kone i huset var i besiddelse af en trolddomsbog, som hun havde læst lidt for meget i. Udtrykket om Fanden i Laksegade overlevede som en betegnelse for ret ubetydelige hændelser, der vækker et voldsomt påstyr.