Adelgade

Sammen med Borgergade blev Adelgade anlagt som en del af byplanen for Ny-København i midten af 1600-tallet. Nogle af gaderne blev opkaldt efter de finere samfundsklasser, altså f.eks. adelen og borgerne.

Gaden kom dog ikke helt til at svare til sit fornemme navn, for der blev bygget tæt og beboerne var ikke ligefrem adelige. I slutningen af 1700-tallet hed det, at man dårligt kunne krydse gaden, på grund af mudder fra rendestenene. Husene var i dårlig kvalitet, og havde f.eks. udvendige trapper og svalegange.

Det siges, at den senere statsminister Thorvald Stauning, der boede i gaden med sin familie, måtte flytte, fordi der var for mange rotter i ejendommen!

I 1930’erne blev en del af gadens huse saneret, og i stedet opførtes nybyggeri, f.eks. Kongegården og Dronningegården (se nærmere under Dronningens Tværgade).

I 1950’erne blev de resterende ejendomme nedrevet.

I dag er der ikke mange huse tilbage fra før saneringen. Adelgade 6-8 er en undtagelse. De to huse fra begyndelsen af 1800-tallet illustrerer meget godt, hvordan gadens byggeri var før i tiden.

 

I 1892 anlagdes et Gothersgades Elektricitetsværk i gadens sydlige del. Det var Københavns første elværk, og blev der produceret jævnstrøm med dampmaskiner. Bygningerne blev tegnet af Københavns Stadsarkitekt, Ludvig Fenger (1833-1905).

Værket blev udvidet flere gange og fik en bygning ud mod Borgergade. Elproduktionen fortsatte til 1920, hvor H. C. Ørstedværket i Sydhavnen blev sat i drift. Værket i Adelgade blev omdannet til en omformerstation og omlagt til produktion af varme.

Efter værket var nedlagt, blev det i årene 1997 til 2007 brugt af Det Kongelige Teater til forestillinger.


Mellem Adelgade og Borgergade gik tidligere to tværgader. Dels Prinsensgade, der nu en del af pladsen ved Dronningens Tværgade, dels Helsingørgade, der gik på skrå. Den var en del af den gamle udfaldsvej til Helsingør, der gik mellem Kongens Nytorv og Østerport.

Billedet herunder viser Helsingørgade set fra Adelgade mod Borgergade. Dens skrå forløb gav spidsviklede gadehjørner, og i forgrunden ses værtshuset, der af samme grund fik navnet “Det Skarpe Hjørne”.

I Helsingørgade lå fra 1870’erne og frem til 1912 Sukkerfabrikken Phønix, der senere blev til De Danske Sukkerfabrikker og flyttede til Langebrogade. Der er ikke længere spor af Helsingørgade.

I Adelgades nordlige ende ligger Sankt Pauls Kirke som et pejlemærke for enden af gadens længdeakse.