Brede Værk

Navnet Brede kendes fra 1200-tallet og betyder måske, at her har boet en gårdbestyrer, som også dengang kaldtes en bryde.

I 1310 nævnes i de historiske kilder Molendium Brydæ, som er navnet på en mølle, der udnyttede vandets kraft i Mølleåen, der blev stemmet op i Brede Mølledam. Møllen tilhørte biskoppen i Roskilde.

Den tidlige mølle har malet korn, men formentlig har der ved siden af ligget et jernværk.

Man kan stadig se Mølleåens løb under fabrikken, hvor møllehjul tidligere udnyttede vandets kraft til at drive industriens maskiner.

Ved Brede blev der omkring 1628 oprettet et krudtværk, men det blev senere omdannet til kobberværk ligesom i Ørholm og Nymølle.

Måske er kontorbygningen (billedet herover), der ligger ved indkørslen til fabriksområdet, bygget på fundamentet af én af kobberværkets hytter, der ses til højre på maleriet øverst.

Kobberværket var i midten af 1700-tallet ejet af familiefirmaet Joos van Hemert & sønner. Det var én af sønnerne – Peter van Hemert – der omkring 1795 fik opført den nuværende Brede Hovedbygning, for at bruge den som landsted. Van Hemert ejede i forvejen Vodroffsgård ved den nuværende Vodroffsvej på Frederiksberg.

Arkitekten for den flotte bygning kendes ikke, men der er peget på Andreas Kirkerup, C. F. Harsdorff, Peter Meyn eller Joseph Christian Lillie.

Til hovedbygningen hørte en symmetrisk anlagt park, med et terasseanlæg med frugttræer. Til parken hørte også et “indelukke” i skoven på den anden side af Mølleåen, hvor der blev bygget lysthuse og hytter – den ene af dem endda på en lille ø i en dam midt i skoven.

Med tiden er fabriksbygningerne kommet til at ligge ganske tæt på parken.

I parken findes et fint lille kinesisk lysthus.

I enden af parken blev der fra starten anlagt et herskabsgartneri, hvor der bl.a. var et lille orangeri, der blev bygget sammen med gartnerboligen, der er bygget i 1783. – altså nogle år før Brede Hovedbygning.

I 1805 gik Hemert fallit og en kreds af andre fabrikanter videreførte produktionen af kobber og andre metalvarer.

Fra 1830’erne blev værket overtaget af klædefabrikanten I. C. Modeweg (1782-1849), der har givet navn til I. C. Modewegs Vej.  Han omdannede værket til klædeproduktion, og fabrikken fik nu et anseeligt omfang.

Produktionen af kobbervarer fortsatte dog frem til 1850’erne, hvor de særlige privillegier for kobberindustrien blev ophævet.

Den karakteristiske, hvide fabriksbygning er fra denne periode og bygget frem til 1871. Bagved blev der efterhånden opført flere og flere fabriksbygninger. De markante bygninger i gule mursten med rødstensornamentik er fra 1890’erne. De yngste på området er fra begyndelsen af 1950’erne.

Brede Værk rummer mange generationer af industriarkitektur som spænder fra 1700-tallet til 1950’erne. To af de nyere bygninger, kradseriet fra 1943 og spindertiet, er forbundet med en buegang, hvori råmaterialerne kunne transporteres fra den ene bygning til den anden.

Firmaet I. C. Modeweg & Søn blev det største af de industrielle anlæg ved Mølleåen, og var i 1900-tallet blandt de største tekstilfabrikker i Danmark. Fabrikken havde 400 ansatte, da der var flest. Den producerede 1.000 km klæde om året.

Fabrikken fik en underafdeling, der producerede hatte på en fabrik i Skodsborg.

I 1956 lukkede klædefabrikken og den blev i stedet indrettet til magasiner og værksteder for Nationalmuseet, der også frem til 2018 havde udstillinger om industrihistorie på Brede Værk.

En del af værkets bygninger er fredede og hele komplekset er udpeget som et af de 25 nationale industriminder i Danmark.

Fabriksområdet var en hel by for sig selv, der rummede 1.000 indbyggere, da der var flest.

Klædefabrikanten opførte boliger til sine medarbejdere, og her var skole, plejehjem m.m.

Der blev også opført et spisehus, der fungerede som kantine for medarbejderne. I dag er Brede Spisehus restaurant (herunder).

Fra slutningen af 1800-tallet blev der øst for selve fabriksområdet opført en række arbejderboliger, der fik navne efter byer, som f.eks. New York og Boston.

De er nu forsvundet, og på stedet ligger Mølleåparken. En længe af de ældste arbejderboliger fra 1830’erne er bevaret ved Brede Allé.

Nogle af arbejderne fra værkets arbejderboliger, fik deres egne små haver i parken.

Kun én af de mange arbejderboliger øst for værket er bevaret, nemlig “Nazareth”, der ses herover. Bygningen er opført i 1890’erne.