Lyngbyvej

Vejen fra København til Lyngby har siden 1800-tallet haft navnet Lyngbyvej.

Vejen blev anlagt i 1500-tallet som forbindelse fra København til Frederiksborg Slot. I begyndelsen var den forbeholdt de kongelige, og afspærret med bomme, så almindelige vejfarende ikke kunne bruge den.

Vognmændene benyttede af og til vejen alligevel, men risikerede at få beslaglagt hest og vogn.

Forbuddet gjaldt dog ikke i forsommeren, for så var det praktisk at så mange som muligt kørte på vejen, så den bjev jævnet ud efter vinterens skader.

Selv om bønderne ikke måtte bruge vejen, blev de pålagt at vedligeholde den.

Udsnit af kort over København og Omegn 1769 – Udgivet af Videnskabernes Selskab (Det Kgl. Bibliotek).

I 1760’erne blev vejen udbygget og sat i stand. Det var den franske vejingeniør, Jean Marmillod, der stod arbejdet med at modernisere både Lyngbyvejen og flere af de andre udfaldsvejen fra København.

Fra 1769 blev vejen åbnet for almindelige trafikanter, men mod betaling af en afgift ved bomhuse, som bl.a. lå ved Lundehuset (se nærmere under Bomhusvej).

Bomhuset ses på billedet herunder. Tidligere var vejafgiften blevet opkrævet ved Vibenshus.

I 1915 bortfaldt afgiften, og erstattet af en en generel motorafgift, som vi kender i dag..

På Lyngbyvej 97 lå fra omkring 1895 Beauvais fabrikker, der fremstillede konserves og aftappede vin.

Fabrikken blev grundlagt af franskmanden Jean Desiré Beauvais i 1850 i landsbyen >Vangede som et salteri og røgeri. Hurtigt begyndte man produktion af konserves, som det første sted i Danmark. Fra 1867 til 1895 lå virksomheden i Store Kongensgade.

Fabrikken ved Lyngbyvej var tegnet af arkitekten Thorvald Sørensen (1849-1905). Den udviklede sig til at være Skandinaviens største konservesfabrik. Efterhånden flyttedes produktionen til Vestsjælland, og bygningerne ved Lyngbyvej revet ned omkring 1970.

Tæt på Vibenshus Runddel lå fra 1882 Galle & Jessens chokoladefabrik.

Nord for Emdrup Sø fortsætter beskrivelsen af Lyngbyvej i Gentofte Kommune.