Spring til indhold

Hardangergade

Gaden har navn efter et område i Norge, og ligger i et kvarter hvor gaderne har navne efter byer og steder i Norge, f.eks. Kristianiagade og Bergensgade.

Gaden er anlagt i slutningen af 1890’erne og hed oprindeligt Classensvej. Den var tænkt som en forbindelsesvej mellem Fiskedamsgade og Østbanegade. Imidlertid afbrød anlægget af Classens Have vejen, og i 1925 fik den sit nuværende navn.