Vestergade

Vestergade er én af de ældste gader i København og nævnes så tidligt som 1448.

Gaden lå lige indenfor Vesterport, og var indfaldsvejen ind i byen, når man kom fra vest. Selv efter at porten blev flyttet omkring 1668, var Vestergade fortsat den vigtigste vej fra porten og ind til Gammeltorv.

Her lå et stort udvalg af beværtninger og gæstgivergårde. “Tre Hjorter”, “Kronen”, “Prindsen”, “Rosen”, “Skibet” og “Vinkanden” var navne på nogle af dem.

Når bønderne, der kom fra oplandet, var færdige med deres ærinder i København, beøgte de ofte disse steder. Så kunne det ske, at de blev lokket af de såkaldte “bondefangere”, der prøvede at narre penge og ejendele fra dem.

“Tre Hjorter” i Vestergade 12, var for de lidt mere velstillede bønder. Her havde postdilligencerne endestation, når de ankom til København fra provinsen.

“Rosen” lå Vestergade 4 – tæt på Gammeltorv – Det er dens gård, der er skildret på Th. Phillipsens maleri fra 1870 (herover). Billedet tilhører Københavns Museum.

I Vestergade 21 er bevaret et skilt fra ét af de mange værtshuse, der tidligere lå i Vestergade. Bygningen er som mange andre i gaden opført i 1790’erne. Selve navnet – “Musen og elefanten”, er også bevaret som navn for nutidens café på stedet.

Gadens huse er alle opført efter 1795, hvor den store bybrand raserede kvarteret. På nordsiden af gaden ligger en række fine eksempler på klassiscistiske huse fra slutningen af 1700-tallet. Bygningerne fra nr. 12 til nr. 26 er alle fredede. Billedet (tilhører Københavns Museum) herover viser gaden i 1909.

 

Omkring 1900 opførtes en moderne forretningsejendom i Vestergade 10.  Gennem bygningen er en passage med udgang til Studiestræde. Arkitekten var Carl Thonning (1855-1926). Huset fik navnet “Centrum”, fordi man tidligere troede, at forløberen for København, byen Havn, havde sin oprindelse ved en slags gadekær her. En tavle over indgangen, forklarer teorien på vers.