Sankt Johannes Kirke

Ved Sankt Hans Torv ligger Nørrebros første kirke, Sankt Johannes. Tegningen herover  viser indvielsen i 1861.

Sankt Johannes Kirke er opført i 1861 efter tegninger af arkitekten Theodor Sørensen (1825-1867).

Kirken har fået sit navn efter torvet, der allerede i slutningen af 1700-tallet blev udgangspunkt for de vogne, der kørte københavnerne i skoven, bl.a. til Sankt Hans. Hans er en kort form af det danske navn for bibelens Johannes.

Allerede 1852 var nedsat en forening til opførelse af en ny kirkebygning på Nørrebro. Foreningen samlede penge ind, og med et større bidrag fra en pastor Rafn, kunne grundstenen lægges i 1856.

Grunden blev skænket af Krigsministeriet og kommunen.

1858 - Plan af forstaden Nørrebro (Københavns Stadsarkiv) Udsnit

Kirkens altertavle er udført af J. L. Lund var oprindeligt lavet til Vor Frue Kirke i København i 1818.

I 1876 skænkede brygger J. C. Jacobsen to relieffer til kirken. De forestiller “Kristus og den bodfærdige kvinde” (udført af Vilhelm Bissen) og “Kristus vasker Peters fødder” (udført af Nicolai Schmidt).

Udenfor kirken blev der i 1881 opført et ligkapel.

Interiør

Kirkerummet er domineret af de kraftige søjler og de lyse, blåmalede hvælvinger.

Til at begynde med omfattede Sankt Johannes sogn også Østerbro, hvor der endnu ikke boede ret mange mennesker.

Men da denne bydel voksede i 1870’erne, tog man initiativ til at dele Johannes sogn og bygge Sankt Jakobs Kirke ved Østerbrogade.

Senere udskiltes fra Sankt Johannes sogn en række andre sogne på det tætbefolkede Nørrebro, og der blev opført nye kirker, bl.a. Sankt Stefans Kirke, Sankt Jacobs Kirke, BethlehemskirkenBrorsons KirkeHellig Kors KirkeNazareth KirkeSankt Andreas Kirke og Blågårds Kirke.