Vejen er opkaldt efter borgmester i København Ludvig Christian Borup (1836-1903).
Han medvirkede til at indlemme omliggende kommuner i København omkring år 1900, bl.a. Brønshøj, som vejen fører ud til. Det var bl.a. herude, at Københavns Kommune i Borups borgmestertid købte jord til fremtidig byudvikling.
Vejen er anlagt i flere etaper. Den kaldtes indtil 1904 Nordvestvej. Det var navnet på Rantzausgade, som Borups Allé er forlængelsen af.
I 1918 byggede Andelsboligforeningen Borup en karré mellem Vibevej og Mågevej.
I 1923 blev der med Poul Baumann (1878-1963) og Louis Hygom (1879-1950) som arkitekter bygget en blok med især lidt større lejligheder mellem Vibevej, Kærsangervej og Mågevej. Den fik navnet Grønnegården.
Længere oppe ad Borups Allé var der omkring 1918 bygget en lang karré, som formentlig blev tegnet af Holger Jacobsen (1876-1960). Den er karakteristisk ved den indskudte 2. sal og de høje, åbne porte ind til gården. Portene skyldes, at indgangsdørene til opgangene lå i gården.
Arkitekten Anton Rosen (1859-1928) tegnede bygningerne på begge sider af Vestergårdsporten (herunder).
Oprindeligt havde lejlighederne forhaver ud mod Borups Allé, men på grund af udvidelse af vejen, er de senere nedlagt.
I 1960 blev Borups Allé bygget om til en motorgade og ført under det komplicerede kryds ved Frederikssundsvej i en tunnel.
Vejen ligger nu i forlængelse af Bispeengbuen og er Københavns udfaldsvej mod nordvest.
Kontorbygningen på Borups Allé 177 (herover) bruges af Københavns Kommune.
Ved indkørslen til Bispeengbuen står Simon Hjermind Jensens skulptur “Biotop” fra 2018.