Spring til indhold

Tuborg Havnevej

Vejen ligger hvor Tuborgs Bryggerier tidligere lå. Den førte ned til Tuborg Havn, der oprindeligt var en del af bryggeriet.

Havnen betjente bl.a. Strandvejsgasværket og Hellerup Glasværk.

Gasværket åbnede i 1893 og forsynede i begyndelsen især Gentofte Kommune med gas til gadebelysning. Men man leverede også gas til ballonopstigninger i Dyrehaven. Senere blev gassen først og fremmest brugt i husholdningerne til madlavning.

Ved Tuborg Havnevej ligger forretningscenteret Waterfront Shopping.

I Tuborgs gamle tappehal åbnede i 1991 oplevelsesstedet Eksperimentarium.

Ved Tuborg Havnevej står skulpturen “Foden”, der er udført af kunstneren Peter Brandes (1944- ). Den er opstillet i 1994.

På havnen står en sten til minde om redningen af de danske jøder til Sverige under Danmarks Besættelse.