Kongens Have

Plan 1784 RES
Haven blev anlagt på initiativ af kong Christian den 4 (1588-1648) omkring 1606 som en nyttehave, der forsynede hoffet med frugt og grøntsager. Tidligere havde hoffet haft en mindre køkkenhave på Bremerholm.

Fra den kongelige urtehave blev der leveret bl.a. æbler, pærer kirsebær, blommer – men også mere eksotiske frugter som kvæder, mandler, figner og morbær. I 1624 rummede haven hele 1400 forskellige planter.

I 1721 anlagde havearkitekten J. C. Krieger en barokhave foran slottet, men buksbomhække, fontæner og statuer, som det var datidens stil.

Ved siden af haven lå et orangeri, i bygningen, som senere blev brugt af Livgardens Kaserne. Her kunne planter opbevares om vinteren i store potter, så de kunne flyttes ud i haven om sommeren.

Haven blev også brugt til fornøjelser, f.eks. ringridninger. Området ud mod Østervold reserverede kongen til sit personlige brug og lod opføre et “sommerhus”, så han kunne trække sig tilbage fra hoflivet. Huset blev udbygget flere gange og blev til Rosenborg Slot.

Grundplanen i Kongens Have er i hovedtrækkene den oprindelige. I baroktiden var det moderne at anlægge alléer i de store haver, ofte dannet af lindetræer. De to centrale alléer, Kavalergangen og Damegangen, er stadig hovedakserne i haven. Ved siden af slottet har man genskabt bede omgivet af lave buksbomhække, som de har set ud i den oprindelige rennæissancehave. Tegningen herover er en opmåling fra 1784.

I løbet af 1700-tallet mistede kongehuset åbenbart interessen for at bruge haven og holde den vedlige, så den groede til forfaldt. Måske har det været for dyrt at passe den.

I 1770’erne blev den åbnet for offentligheden. Tidligere havde kun de kongelige og standspersoner haft adgang, men kong Christian den 7.’ s læge, J. F. Struensee, sørgede for, at haven blev åbnet for alle. Det blev senere brugt imod ham, fordi han blev anklaget for at have opfordet til “usædelighed” i haven. Det hed, at Struensee havde gjort haven til “gement forsamlingssted med mange liderligheder offentligt.”

Men fremover blev Kongens Have nu en mere folkelig park, hvor der kom restauranter og fra 1834 også et kursted, Rosenborg Brøndanstalt, hvor man kunne få en helbredende mineralvand. Der var dog stadig frem til omkring 1900 et gartneri i haven, der leverede til hofhusholdningen.

Efter Københavns store brand i 1795 afgav hoffet en del af havens østlige del til boligbyggeri, og en ny gade Kronprinsessegade, blev anlagt. Langs gaden blev opsat et gitter, hvor der blev indføjet nogle små pavilloner, tegnet af stadsbygmester Peter Meyn.

DSC_0163 (2) RES

For enden af Kavalérgangen ligger Herkulespavillonen, der er tegnet af arkitekt C.F. Harsdorff  og opført i 1773. I midten står den italienske billedhugger Giovanni Barattas (1674-1744) statue af den græske gud, Herkules. På hver side står i hver sin niche, mindre stauer af Orfeus og Eurydike.

DSC_0164 RES

Giovanni Baratta lavede Herkules-statuen i 1702 og Kong Frederik den 4. havde den med hjem fra Italien sammen med de to statuer af Orpheus og Eurydike.

I Rosenhaven tæt på Rosenborg Slot står en staue af dronning Caroline Amalie (1796-1881). Hun var kong Christian den 8.’s anden hustru og gjorde et stort arbejde for bl.a. Københavnske børn. Hun oprettede bl.a. et børneasyl i Gothersgade og en skole i Nørregade. Statuen er udført af Wilhelm Bissen og opstillet i 1896.