H. V. Nyholms Vej

Vejen er opkaldt efter Holger Vilhelm Nyholm (1862-1929), der var professor ved Landbohøjskolen. Han var desuden engageret i frivilligt arbejde på >Diakonissestiftelsen, der ligger tæt ved vejen.

På H. V. Nyholms Vej 24 lå Andersen og Bruuns Fabriker A/S, som fremstillede tuber, kapsler o.lign. Firmaet blev grundlagt i 1918. Bygningerne eksisterer stadig og har bl.a. fra 1993 været brugt af Privathospitalet Hamlet og senest af Copenhagen Business School.