Østbanegade

oestbanegade-11-8-res
Gaden blev anlagt i 1890’erne som forbindelsesvej til Københavns Frihavn. Navnet skyldes, at Østerport Station tidligere hed Københavns Østbanegård.

Før arealet mellem Østbanegade og Kristianiagade blev bebygget med boliger i 1900-tallets første årti, var det en del af Kastellets glascis, dvs. det ubebyggede terræn foran forsvarsvanlægget.

DSC_0140RES
Den herskabelige ejendom på hjørnet af Oslo Plads blev opført i 1900-1903 af arkitekten Andreas Clemmensen (1952-1928). Bygningen hedder Glacispalæet, fordi den ligger på Kastellets tidligere forterræn, der blev kaldt et glacis. Hjørnebygningen er en markering af, at her starter det mondæne Østerbro.

dsc_0004

Glacisgården på Østbanegade 11 er tegnet af arkitekten Aage Langeland-Mathiesen. Det fire-etageshus fra 1904 er ét af de få danske eksempler på en beboelsesejendom i en rendyrket jugendstil med forbilleder i centraleuropæisk arkitektur fra perioden.

dsc_0015
Mest iøjnefaldende er den imponerende, buede fronton ud mod banearealet og de karakteristiske, ovale vinduer. Huset rummer 10 meget store lejligheder, hvoraf de største er på ca. 200 m². Glacisgården blev fredet i 2000. I Kulturstyrelsens beskrivelse af huset i forbindelse med fredningen, omtales det som ”ægte jugend”.

dsc_0001

 

20160311_115838-res

Som en pompøs indgang til Østerbro, når man kommer fra Langeliniebroen, ligger de to ejendomme Gefion og Gylfe. De omkranser den korte Mandalsgade. som oprindeligt var tænkt som en indfaldsvej til bydelen, og skulle være fortsat i Livjægergade og skabt forbindelse til Classensgade.

oestbanegade-19-21-10-res
Bygningerne er tegnet af arkitekten Phillip Smith (1855-1938), og opført omkring 1902. Han har også tegnet den store ejendom ved Frithjof Nansens Plads. Ejendommen er fredet.

oestbanegade-19-21-2-res
Gefion er en af oldtidens gudinder. Sagnet fortæller, at svenskernes konge, Gylfe, som morgengave til Gefion, gav hende så meget land, som fire okser kunne pløje på én dag og én nat. Gefion skabte sine fire sønner om til okser, og de pløjede så meget land ud af Sverige, at det blev til Sjælland. ”Hullet ” i Sverige blev til søen Väneren.

Sagnet har også været inspiration for udførelsen af Gefionspringvandet ved Churchillparken. De to sagnfigurer har også givet navne til gader i området. Frithjof Nansens Plads hed tidligere Gylfesgade og en lille sidegade til den hedder Gefionsgade.