Langelinie Allé

Selv om Langelinie bruges ofte som betegnelse hele strækningen fra Nordre Toldbod til Langeliniekajs yderste molehoved. hedder havneanlæggets del i Københavns Frihavn officielt Langelinie Allé, mens selve kajen ud mod yderhavnen betegnes Langeliniekaj og kajen på vestsiden ind mod havnebassinet, hedder Pakhuskaj.

Da frihavnen blev anlagt i 1890’erne, forsvandt stien, der som den nordligste del af Langelinie havde været et yndet mål for københavnernes spadsereture.

Til gengæld blev behovet for spadsereture tænkt ind i havneplanerne, som bl.a. ingeniør Holger Hammerich udformede.

langeliniemolen-res

Hammerichs idé var, at kajen dels skulle være tilgængelig for promenerende københavnere, der kunne nyde udsigten over havnen. Promenaden blev delvist anlagt på taget af vareskurerne og forsynet med et højt gitter, så publikum ikke kom ind på selve frihavnsområdet.

dsc_0135-res
Politikeren og ingeniøren Holger Hammerich spillede en stor rolle i planen om Frihavnen og udformningen af Langeliniekajen. I København er Hammerichsgade opkaldt efter ham.

Langelinie Allé starter ved Pramrenden (herover), som er en kanal, der skaber forbindelse mellem yderhavnen og frihavnens østbassin.

Ved den sydlige ende af Langeliniekaj står Holger Wederkinchs skultur “Isbjørn med unger”. Isbjørnen blev skænket af en anonym giver, der fik lavet en kopi af Wederkinchs originale skulptur. Den blev opstillet i her 1939.

Ved spidsen af Langeliniekaj står et monument for de danskere der under 2. Verdenskrig blev interneret i den tyske koncentrationslejr Theresienstadt. Mange af dem blev sendt afsted med et tysk skib herfra.

Yderst på molen står et havnefyr, der markerer indsejlingen til frihavnens bassiner.