Selv om Langelinie bruges ofte som betegnelse hele strækningen fra Nordre Toldbod til Langeliniekajs yderste molehoved. hedder havneanlæggets del i Københavns Frihavn officielt Langelinie Allé, mens selve kajen ud mod yderhavnen betegnes Langeliniekaj og kajen på vestsiden ind mod havnebassinet, hedder Pakhuskaj.
Da frihavnen blev anlagt i 1890’erne, forsvandt stien, der som den nordligste del af Langelinie havde været et yndet mål for københavnernes spadsereture.
Til gengæld blev behovet for spadsereture tænkt ind i havneplanerne, som bl.a. ingeniør Holger Hammerich udformede.
Hammerichs idé var, at kajen dels skulle være tilgængelig for promenerende københavnere, der kunne nyde udsigten over havnen. Promenaden blev delvist anlagt på taget af vareskurerne og forsynet med et højt gitter, så publikum ikke kom ind på selve frihavnsområdet.
Langelinie Allé starter ved Pramrenden (herover), som er en kanal, der skaber forbindelse mellem yderhavnen og frihavnens østbassin.
Ved spidsen af Langeliniekaj står et monument for de danskere der under 2. Verdenskrig blev interneret i den tyske koncentrationslejr Theresienstadt. Mange af dem blev sendt afsted med et tysk skib herfra.
Yderst på molen står et havnefyr, der markerer indsejlingen til frihavnens bassiner.
