Blegdamsvej (Østerbro)

1784 - København (Udsnit)
Vejen har navn efter blegdammene, der lå uden for Sortedamssøen. Her blev der bleget lærred, som blev blødt og lyst af at ligge i solen.

Blegdamsvejen nævnes første gang i 1694, så på dette tidspunkt har blegeriet været i gang.

I 1878 blev Fredensbro bygget, for at skabe forbindelse fra byen til området udenfor.

I tilknytning til blegepladserne, blev der etableret flere katuntrykkerier, som udsmykkede de blegede bomuldslærreder. Der kom også et væveri og en voksdugfabrik, så midt i 1800-tallet var der her et helt industrikvarter.

blegdam-efter-bruun-res

Principtegning for én af blegdammene, hvor man ser lange lærredsbaner lagt ud i solen. Øverst er dammene, der er fyldt op med den væske (lud), som blegeprocessen fremmes af.

I anden halvdel af 1800-tallet blev blegepladserne efterhånden omdannet til boligformål. >Ryesgade delte området igennem og der kom flere mindre sideveje.

Langs Blegdamsvej opførtes tidligt en række industrivirksomheder. F.eks. lå på hjørnet af >Trepkasgade Danmarks første maskinspinderi, den såkaldte “Manchesterfabrik”. Den havde i 1784 hele 800 ansatte

På Blegdamsvej 60 lå fra slutningen af 1890’erne maskinfabrikken Nielsen & Winther.

Omkring 1880 flyttede O. F. Asps Stearinlysfabrik ti Blegdamsvej 104. Tæt ved lå konkurrenten Holmblads fabrik, der også fremstilledes stearinlys. Efter 40 års naboskab, blev de to virksomheder fusioneret.

Udenfor vejen lå Blegdams Fælled, som i dag delvist indgår i Fælledparken.

Langs Blegdamsvej ligger endnu en række store institutioner, f.eks. Rigshospitalet og Den Danske Frimurerordens stamhus, der blev opført i 1923-27 efter tegninger af arkitekten Holger Rasmussen (1871-1952)

Den del af vejen, der ligger syd for Fredensgade er beskrevet under Blegdamsvej (Nørrebro).