Ryesgade ligger dels på Østerbro, dels på Nørrebro. Den er delt over af Fredensgade.
Læs om gadens Nørrebro-del her.
Gaden er opkaldt efter general Olaf Rye (1791-1849), der faldt i kampen ved Fredericia i 1849. Også sidegaderne i kvarteret har navne efter militærpersoner fra 1800-tallets krige, f.eks. Trepkasgade, Lundingsgade og Helgesensgade.
Ryesgade blev anlagt i 1860’erne over blegdammene (se nærmere under Blegdamsvej). I de følgende årtier skød et tæt bebygget boligkvarter op. På kortet herunder, der er tegnet i 1860, ses den skitserede gade mellem Sankt Hans Gade og Østerbrogade.
Hele Ryesgade var en del af en overordnet plan for bebyggelse af de københavnske kvarterer udenfor voldene, som blev vedtaget i 1875. Gaden skulle dels løse problemet med udstykning af de lange og smalle blegegrunde, dels skabe plads til en kloakledning langs søen.
Gaden blev imidletid ikke anlagt på én gang, men i flere etaper.
Omkring Irmingersgade blev vejen først anlagt i 1880’erne. Derfor havde Ryesgade to blinde dele, fra hhv. syd og nord – til stor irritation for beboerne.
En løjtnant, der boede i gaden var dog meget godt tilfreds, for han gav undervisning i at cykle, og det passede godt på en blind vej.
Ryesgade har været præget af en blanding af bolig og industri. Beboerne boede tæt i ejendomme på op til fem etager, og de var ofte generet af røg og støj fra gadens fabrikker.
Gaden var i en del år den mest folkerige i København, og i 1921 talte man næsten 8.300 indbyggere i Ryesgade. Det svarede omtrent til indbyggertallet i Holstebro.
Alene i den fem-etages ejendom (herunder) på hjørnet af Irmingersgade boede der i 1906 ca. 120 personer. Næsten alle var arbejdsmænd, rengøringskoner eller håndværkssvende. Mange arbejdede på fabrikker på Østerbro og Nørrebro.
Allerede i 1930’erne tog man på privat initiativ fat på at sanere de mest usunde ejendomme. Karréen mellem Ryesgade, Irmingersgade og Blegdamsvej blev revet ned, og erstattet af et nybyggeri (herunder).
Bygherren var Arbejdernes Andels Boligforening og arkitekten var Bent Helweg-Møller (1883-1956).
Ved Ryesgade 105 lå i årene 1893-1906 Nordiske Kabel- og Traadfabrikker, som herfra flyttede til et nyanlagt kabelværk på La Cours Vej på Frederiksberg.
I Ryesgade 51-53 lå maskinfabrikken Nielsen & Winther. Den startede i bygninger ud mod Blegdamsvej, men flyttede hertil i årene omkring 1. Verdenskrig. Bygningskomplekset er tegnet af arkitekten Frederik Wagner (1880-1946). I dag bruges bygningerne bl.a. af Udlændingestyrelsen (billedet herunder).
I Ryesgade 101 ligger Ryesgades Skole (billedet herunder), der startede her i begyndelsen af 1880’erne. Skolens bygning er tegnet af arkitekten Hans j. Holm (1835-1916).
Den var fra begyndelsen en friskole, dvs. en skole hvor der ikke blev opkrævet betaling for børnenes undervisning.
Skolen var i 1906 Københavns største med over 1.900 elever.
Ryesgades Skole blev som sådan nedlagt i 1989, men dens oprindelige bygning bruges i dag af Sortedamskolen, som omfatter flere bygninger i Ryesgade.
Skolen har bl.a. til huse i det tidligere Sortedam Gymnasium, som har indgang fra Ryesgade 120 (herunder).
Ryesgade 119 er i dag Fotografernes Hus. Bygningen blev opført i 1874 for Manufakturhandlernes Stiftelse (herunder), der blev oprettet i 1862. Stiftelsen flyttede senere til Bragesgade på Nørrebro.
Overfor Nazareth Kirke ligger Soldenfeldts Stiftelse (billeder herunder), der er beskrevet under Sortedam Dossering.
I Ryesgade ligger to kirker, Nazareth Kirke og Fredens Kirke.
