Langeliniepavillonen

Langeliniepavillonen. Tegning 1884. (Danmarks Kunstbibliotek)

Langeliniepavillonen er anlagt på en såkaldt reduit, der var en fremskudt bastion på det militære fæstningsanlæg Kastellet.

Ved bastionen lå fra 1805 et karantænehus, der blev brugt til syge søfolk, der kom fra lande med smitsomme sygdomme. Inden de fik lov at komme ind i byen, blev de isoleret herude.

I 1884 blev der bygget en restaurant på stedet. Den skulle fortrinsvis betjene lystsejlerne, hvis både lå i lystbådehavnen ved Langelinevej.

Dengang talte man om, at København ikke “kunne være bekendt”, at byen ikke havde et lokale for lystsejlerne, som man f.eks. havde i Stockholm.

Den første bygning blev opført af Dansk Forening for Lystsejlads og var tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup, som et årti senere også stod bag tegningerne til Søpavillonen ved Gyldenløvesgade.

I stueetagen havde pavillionen restaurant og café, og på første sal foreningslokaler. Bl.a. var her et tårnværelse med en flot udsigt over havnen.

I forbindelse med opførelsen af Langeliniepavillonen, blev der lagt en bro henover adgangsvejen fra syd (som i dag hedder Ved Kongeporten).

Broen var ligeledes tegnet af Vilhelm Dahlerup og fik navnet Gefionbroen, fordi den gav fodgængere mulighed for at spadsere fra Gefionspringvandet og ned på Langelinie.

langeliniepavillonen-udateret-sendt-1919-es-res

I 1902 blev pavillonen erstattet af en ny, tegnet af arkitekten Fritz Koch (1957-1905), opført for Kongelig Dansk Yachtklub. Den ses på billedet herover.

I 1944 blev restauranten sprængt i luften af den tyske besættelsesmagt som hævn for den danske modstandsbevægelses aktioner.

Den nuværende bygning er opført omkring 1956 og tegnet af arkitekterne Eva og Nils Koppel. Den blev fredet i 2000.