Spring til indhold

Søren Kierkegaards Plads

Pladsen er anlagt i forbindelse med opførelsen af Det Kongelige Biblioteks nyeste bygning Den Sorte Diamant.

Søren Kierkegaard (1813-1855) var forfatter og filosof.

Området var tidligere en del af Christians Brygge.

På Søren Kierkegårds Plads mellem Det Kongelige Bibliotek og Bryghusbroen blev i 2000 opstillet skulpturen “Byfraktal” af Elisabeth Toubro (billedet herover).

Ved havnekajen ud for Den Sorte Diamant står en kopi af Anne Marie Carl-Nielsens (1863-1945) statue “Havfrue” fra 1921 (herover).

En af Københavns mest berømte turistattraktioner er Den Lille Havfrue ved Langelinie, som er en figur fra ét af H. C. Andersens eventyr.

Men denne havfrue er anderledes, fordi den måske illustrerer øjeblikket, hvor havfruen (ifølge eventyret) har fået en trylledrik og dermed kan genopstå som menneske.

Figuren kan også afspejle kunstnerens personlige krise i sit ægteskab med komponisten Carl Nielsen, som ofte var hende utro, eller kvindernes øgede ligestilling i den periode, hvor skulpturen blev skabt.

Når havfrueskulpturen er sat netop her, kan det være fordi denne del af havnen tidligere var kendt som ”Havfruegrunden”, hvor der blev observeret særligt mange havfruer.  

Meiser og Kieser: Havfruer i Københavns Havn. Stik fra 1624 (Det Kgl. Bibliotek).