Spring til indhold

Skydebanegade

Det Kongelige Københavnske Skydeselskab blev oprindelig dannet af handelssammenslutningen Danske Kompagni, som havde sit kompagnihus i Kompagnistræde.

I skydeselskabet mødtes det københavnske borgerskab med adelen og de kongelige. Ved sommerfesten i selskabet kappedes man om at blive ”papegøjekonge” ved skydningen, der fandt sted udenfor voldene.

Man skød til måls efter en kunstig papegøje på en høj stang, som det ses på tegningen herunder. Så herfra stammer udtrykket “at man har skudt papegøjen”.

Fra 1780’erne foregik skydningen på Vesterbro. Selskabet opførte i 1786 et hus ved det nuværende Vesterbro Torv (billedet herunder).

Bygningen blev i 1949 overtaget af Københavns Bymuseum, der i dag ligger i Stormgade

I dag holder selskabet til på landstedet Sølyst i Klampenborg.

I den fornemme bygning kunne skydebrødre mødes, når de skulle til skydning i den nærliggende skydebane, der gik helt ned til kysten ved Kalveboderne. Skydebanegade går i dag, hvor banerne lå.

Skydeselskabet var imod at Istedgade skulle anlægges, så vejen var i flere år delt i to dele på hver sin side af skydebanerne. Til sidst måtte man dog overgive sig og lade kommunen gennemføre vejen.

Kort fra 1886, der viser den delte Istedgade, der endnu ikke er ført henover skydeselskabets arealer.

Selskabet fik en erstatning for at afgive jorden til vejanlægget, og for pengene opførte man i 1887 en kæmpemæssig, 20 meter høj mur mod syd. 

Muren var selvfølgelig anlagt for at hindre skytternens kugler i at ramme folk på Istedgade, men kunne samtidig dække udsynet til de slumbebyggelser, der skød op i kvarteret og hindre at de fornemme skydebrødre fik set, hvordan andre samfundslag boede.

Man skal stadig kunne se huller i muren, hvor vildfarne kugler har ramt.

Herover ses skydebanens mur set fra den blinde del af Skydebanegade. Bag muren ligger i dag en legeplads, hvor et af legeredskaberne er en papegøje.

Skydebanegade syd for Istedgade blev anlagt i begyndelsen af 1890’erne. Her blev der opført et utradtionelt boligbyggeri med Oscar Kramp (1853-1933) som arkitekt.

Med blokke i zigzag på begge sider af gaden, blev arealet udnyttet optimalt. Hele 48 opgange blev der plads til i den korte gade. Denne bebyggelsesform havde også den fordel, at der ikke var lejligheder i baghuse, fordi alle havde vinduer mod gaden – som var det mest attraktive.

I begyndelsen var gaden privat og indtil 1928 lukket med bomme. Man havde ovenikøbet ansat en vægter, der holdt øje med om børnene var hjemme inden kl. 20 og om beboerne kom berusede hjem.