Amagerbrogade hed oprindeligt Amager Landevej – eller blot Amagervejen – fordi den i mange hundrede år var udfaldsvejen gennem Amagerport til Amager.
På de ældste kort over Amager ses dette vejforløb, der går omtrent midt på øen og ud til Store Magleby og Dragør.
Først i 1902, da de to landsbyer, Sundbyøster og Sundbyvester, bliver indlemmet i Københavns Kommune, ændredes navnet til Amagerbrogade.
En grundejerforening foreslog navnet Sønderbrogade, så det passede bedre sammen med hovedgaderne på de andre brokvarterer, Vesterbrogade, Nørrebrogade og Østerbrogade.
I Tårnby Kommune hedder vejen stadig Amager Landevej.
Den nordlige del af Amagerbrogade var endnu i starten af 1900-tallet sparsomt bebygget. Langt tilbage i tiden, havde der ligget møller på den nordligste del af Amager.
En del fabrikker var flyttet herud, bl.a. nogle af de mest forurenende, som af sundhedsmæssige årsager ikke måtte ligge i den indre København. Flere af dem er beskrevet i artiklerne om Store Møllevej og Limgården.
Først med byggeriet af etageejendommene i kvarteret Amagerbro fra 1910, fik gaden det bymæssige præg, som den allerede havde længere mod syd.
Inden boligbyggeriet tog fart, var det første man mødte, når man kom fra København, var en række beværtninger, der havde navne som Haabet og Tylvten.
Haabet stammede muligvis fra 1790’erne og var i begyndelsen drevet af en brændevinsbrænder. Haabet er bygningen, der ses på billedet herover til højre.
Ved siden af lå accisesboden (til venstre på billedet herover), hvor der skulle betales en afgift for at føre varer gennem Amagerport og ind i byen.
Bygningen lå omtrent hvor Svinget ligger i dag, og svarede det den tilsvarende på Vesterbrogade.
Indførselstolden blev ophævet i 1852, men bygningen stod der nogle år efter og rummede bl.a. værtshuset Tylvten.
Begge de to bygninger blev revet ned for at give plads til boliger omkring 1910.
Fra 1789 skulle der – udover indførselstolden – også betales en afgift for at bruge vejen. Ved passage af en bom, blev der opkrævet penge af bl.a. torvevognene, der kørte ind til byen.
Vejafgiften blev til at begynde med opkrævet ved acciseboden, men fra 1876 ved et selvstændigt bomhus, der lå ud for Vor Frelsers Kirkegård.
Taksterne var f.eks. i 1875 otte øre for en hestevogn med to heste, fire øre for en torvevogn, en hest eller en ko.
Helt frem til 1915 betaltes for passage af bommen, hvorefter man gik over til at opkræve en generel afgift på køretøjer – forløberen for vore dages afgifter på biler.
Den nordligste del af Amagerbrogade havde mange tilbud om forlystelser og forfriskninger.
Tæt på den nuværende Christmas Møllers Plads, lå fra omkring 1891 et forlystelsesetablissement med have under navnet Vennelyst (billedet herover). Det var et folkeligt sted, hvor der blev spillet varietéforestillinger med plads til op mod 300 gæster. Her spillede f.eks. den i datiden berømte skuespiller Oscar Stribolt.
Ejendommen blev i 1913 overtaget af Københavns Kommune, fordi man ønskede at anlægge Vermlandsgade, der skulle udgå herfra.
Der gik dog en del år, inden den plan blev realiseret, og indtil da var Vennelyst fortsat restauration, nu under navnet White Star. Her blev der også spillet varietéforestillinger med optræden af sangerinder og korpiger. Bag ved bygningen var indrettet et Tivoli med skydetelte og karusseller.
Huset blev nedrevet i 1938.
På hjørnet af Store Møllevej (herover) lå den fornemme Grand Restaurant.
Her var der ofte optræden og koncerter om aftenen.
Omkring Norgesgade lå der også værtshuse, f.eks. “Syven”, hvis navn skyldes, at det lå på matrikel nummer 7.
Stedet har fået Syvens Allé opkaldt efter sig. Syven blev senere til Sønderbros Teater.
På grunden blev i 1920 opført det store boligkompleks Hollændergården