Navnene på flere veje i kvarteret er hentet fra den nordiske mytologi.
Gimle er navnet på en hal, der som det eneste sted, der ikke udslettes efter ragnarok, og hvor guderne samles.
I 1899 blev der stiftet en byggeforening under navnet Gimle. Foreningen opførte de første 12 huse og senere kom flere til.
Foreningen havde fra starten 100 medlemmer, der tilsammen indskød 50.000 kr, som blev brugt til at købe jorden af gartner Hans Geertsen Backer.
Mange af medlemmerne havde tilknytning til værfterne på Holmen.
I området udlagdes vejene Gimles Alle, Thingvalla Alle, Ingolfs Alle, Geyser Allé og Hekla Allé.
Senere er Breidablik Allé og Torfavej kommet til.
Vejene havde ikke de nuværende navne fra starten. Thingvalla Allé hed Marokkovej og Gimles Allé hed Turisvej.
Husene blev bl.a. tegnet af arkitekterne Julius Bagger, Niels Banke, Jens Landbo-Berthelsen og Henning Jørgensen.
Villaerne i Gimle er forholdsvis store og mange bygget til flere familier.
På vejen er en enkelt etageejendom på Gimles Allé 2. Den er opført omkring 1930.
Villaen på Gimles Allé 6 hedder Horsia, fordi bygherren var fra Horsens.



