Tyske og franske reformerte calvinister fik lov at slå sig ned i København i 1680’erne under kong Christian den 5. Hans dronning, Charlotte Amalie, tilhørte selv den reformerte trosretning.
De reformerte fik lov at oprette en menighed med en fransk og en tysk præst.
Menigheden fik til at begynde med lov at holde gudstjenester på Københavns Slot, og senere lokaler i Prinsens Palæ i Frederiksholms Kanal overfor kongeslottet.
I 1687 fik menigheden stillet en grund til rådighed i Gothersgade, hvor de opførte deres egen kirke. Den stod færdig i 1689 og fik kongeparrets monogram over indgangen.
Arkitekten var formentlig Hendrik Brockham og kirken er bygget i nederlandsk barokstil. Han var måske inspireret af minonitternes kirke i Amsterdam.
På taget sidder en tagrytter, der var tænkt som et lille klokketårn, men der kom ikke nogen klokke i tårnet, fordi det kun var de protestantiske kirker, der måtte bruge en kirkeklokke.
Væggene i kirken er hvide og der er ingen altertavle.
Prædikestolen sidder midtfor på den ene væg, fordi prædiken er en central del af gudstjenesten hos de reformerte.
Fronten på orglet er et træskærerarbejde, der stammer fra det nedlagte Københavns Slot.
Kirken har en særlig loge, der kaldes kongestolen.
Den var indrettet til dronning Charlotte Amalie i den første kirke på stedet, men da den brændte i 1728 gik logen tabt.
Ved genopførelsen af kirken, blev det meste af inventaret genskabt som det var, og altså også dronningestolen.
Til kirken hørte der fra begyndelsen en lille kirkegård. Den bestod af en tysk og en fransk del.
I dag er der kun få gravminder tilbage, bl.a. ét for admiral Olfert Fischer.
I gaden Åbenrå ligger flere præsteboliger, der hører til kirken og i Gothersgade har både den tyske og franske reformerte menighed lokaler.