![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2021/02/DSC_0292-RED.jpg)
I denne del af Vesterbro har en del gader navne efter historiske personer eller steder. Det var formentlig medlemmer af Det Danske Skydeselskab, der foreslog navnet.
Selskabet havde holdt til i en bygning i Vesterbrogade, lige ved siden af. (Se nærmere under Skydebanegade).
![Udsnit af kort over Vesterbro m.m. 1858 - Udarbejdet af Thor Brandt (Københavns Stadsarkiv). Endnu er der kun bebyggelse i gadens nordlige ende mod Vesterbrogade. Udsnit af kort over Vesterbro m.m. 1858 - Udarbejdet af Thor Brandt (Københavns Stadsarkiv). Endnu er der kun bebyggelse i gadens nordlige ende mod Vesterbrogade.](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2021/02/Udsnit-af-kort-over-Vesterbro-m.m.-1858-Udarbejdet-af-Thor-Brandt-Københavns-Stadsarkiv.jpg)
Dannebrogsgade fik sit navn i slutningen af 1850’erne og er dermed en af de ældste sidegader til Vesterbrogade.
I 1795 lå C. J. Rudolph Christianis Institut, hvor Dannebrogsgade munder ud i Vesterbrogade. Her kunne piger få undervisning i gymnastik og ridning.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2021/02/Dannebrogsgade-24-RED.jpg)
Dannebrogsgade skæres over af Otto Krabbes Plads.
I Dannebrogsgade ligger Getsemane Kirke.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2021/03/Dannebrogsgade-44-RED.jpg)
I Dannbrogsgade 44 ligger Rundskuedagens Plejecenter (herover), der blev opført i 1960’erne.