Gaden har som flere andre i kvarteret navn efter en nordsjællandsk by.
Esromgade har en (aflukket), blind del, som følger den gamle forbindelsesvej til landstedet Ventegodt, der blev bygget her i første halvdel af 1700-tallet. Navnet er måske den daværende ejers.
Omkring 1. Verdenskrig var Ventegodt et forlystelsessted. Gården forsvandt i 1930’erne, men en lille rest var stadig tilbage i 1950’erne.
![Ventegodt. Udateret foto i Det Kgl. Bibliotek.](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2019/10/Ventegodt.-Udateret-foto-i-Det-Kgl.-Bibliotek.-e1571248278170-1024x688.jpg)
Ventegodt er endnu i dag navnet på beboelsesejendommen på hjørnet af Esromgade og Nørrebrogade.
Ejendommen Esromborg (Esromgade 7-11 – billedet herunder) er opført i 1906.