Spring til indhold

Dronninggårds Allé

Ved Dronninggårds Allé lå i middelalderen landsbyen Tange.

I 1660 opførte kong Frederik den 3. en lystgård til sin dronning Sophie Amalie – og kaldte den Dronninggård. 

Dronning Sophie Amalie. Kobberstik udført af Abraham Wuchters i 1663. Tilhører SMK.

Dronningen drev gården som landbrug og holdt bl.a. køer, høns og gæs, ligesom hun holdt af at gå på jagt på kaniner, på øen Kaninholmen i Furesøen. Stedet blev dog også brugt til fester og fornøjelser.

Sophie Amalie fik omkring 1670 lystslottet Sophie Amalienborg, der lå hvor Amalienborg Slot er i dag.

Efter hendes død i 1685 brændte hovedbygningen på Dronninggård og de øvrige bygninger forfaldt.

Den var dog fortsat i en årrække lystejendom for kvindelige medlemmer af kongehuset, og herfra administredes kongens jordbesiddelser i en del af Nordsjælland, indtil bønderne i Søllerød fik ejerskab til deres jord i 1768.

Herefter var der ikke brug for den kongelige gård, som blev sat til salg. Den blev i 1781 overtaget af storkøbmanden Frederic de Coninck, som lod opføre en helt ny hovedbygning helt ude på næsset i Furesøen – det nuværende Næsseslottet.

Dronningegården fungerede dog stadig som avlsgård for Næsseslottet helt frem til 1897, hvor den blev revet ned.

En del af jorden blev overtaget af et udstykningsselskab, som solgte den som villagrunde.

Her kunne velhavende københavnere bygge sommervillaer, som havde en attraktiv beliggenhed – både på grund af de naturskønne omgivelser, men også fordi de lå tæt på Holte Station, hvor toget gik til København 14 gange om dagen.

Dronninggård lå på den højeste del af vejen, omtrent hvor bygningen på billedet herover (Dronninggårdsvej 92) ligger i dag