![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/DSC_0761-RED.jpg)
Gaden har måske navn efter en vognmandsforretning, der lå på hjørnet af Vesterbrogade.
Viktoriagade var én af de første gader på Vesterbro, der blev bebygget i 1850’erne.
Tidligere løb Rosenåen her. Den var et afløb fra Sankt Jørgens Sø og voldgraven ved Københavns Ladegård. På Frederiksberg løb åen, hvor Vodroffsvej går i dag. og på Vesterbro fulgte den den nuværende Abel Cathrines Gade, indtil den mundede ud i Kalveboderne.
Åens navn er ironisk ment, for som afløbsrende duftede den bestemt ikke af roser.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/DSC_0734-RED.jpg)
Det spidse hjørne ved Abel Cathrines Gade (herover) er en rest af et fæstningsanlæg, som kong Christian den 4. begyndte anlægget af i 1600-tallet.
Gadens knæk afspejles i facaden på Viktoriagade 8.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/DSC_0731-RED-1.jpg)
I Viktoriagade 20 ligger Papirhandler Louis Petersens Stiftelse, der blev opført i 1855. Arkitekten var J. C. Sørensen.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/DSC_0732-RED.jpg)
![Ejendommen Viktoriagade 6 hedder Bjørnsdal og har navn efter et værtshus, der lå om hjørnet på Vesterbrogade. Ejendommen Viktoriagade 6 hedder Bjørnsdal og har navn efter et værtshus, der lå om hjørnet på Vesterbrogade.](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/DSC_0736-RED.jpg)
Ejendommen Viktoriagade 6 hedder Bjørnsdal og har navn efter et værtshus, der lå om hjørnet på Vesterbrogade.
![](http://www.hovedstadshistorie.dk/wp-content/uploads/2020/12/DSC_0737-RED.jpg)
Ejendommen på hjørnet af Istedgade ser umiddelbart ud til at være på samme alder, som de andre etagehuse i kvarteret, men den er opført i 1999.
Bygningen er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og erstattede et ældre, nu nedrevet hus på stedet.