Spring til indhold

Asiatisk Plads

Det Kongelige Octroierede Dansk Asiatiske Compagni blev stiftet i 1732, for at varetage handelen med kolonien Tranquebar i Indien. Helt tilbage til bydelen Christianshavns grundlæggelse i begyndelsen af 1600-tallet, havde Tranquebar-handlen haft sit udgangspunkt her.

Senere varetog kompagniet også handel med andre handelssteder og egentlige kolonier i Asien, og fra 1720’erne fik det eneretten på handelen med Kina.

Rach og Eegberg 1749 (Original i Nationalmuseet) RES

Kolonihandelen var meget indbringende, og kompagniet blev velhavende. Derfor kunne det i midten af 1700-tallet betale for rytterstatuen på slotpladsen ved Amalienborg.

Kompagniet rådede over det område, der i dag kaldes Asiatisk Plads. Her var havneanlæg, pakhuse og også en bedding, hvor man kunne bygge skibe til handelen. Billedet herover viser handelspladsen set fra Strandgade i 1749.

I 1738 blev der opført en ”forsamlingsbygning”, tegnet af arkitekten Philip de Lange (1704-1766). Den skulle rumme selskabets administration.

Pontoppidan Danske Atlas (1764)

I 1781 blev der på nabogrunden mod øst opført en pakhusbygning, som ud mod Strandgade var en kopi af forsamlingsbygningen, men mod pladsen havde en helt anden facade, som afspejler funktionen som pakhus.

DSC_0219 RES

På nordsiden af havnepladsen ligger Asiatisk Pakhus, tegnet af Nikolaj Eigtved omkring 1750. Huset kaldes også “Eigtveds Pakhus”.

Bygningen er opført af kalksten fra Saltholm og har indvendigt pommerske fyrrebjælker.

Eigtveds Pakhus (efter Pontoppidans Danske Atlas) 1764


Pakhuset blev brugt til at oplagre eksotiske varer som kaffe, te, sukker, klædestoffer, porcelæn, salpeter til krudt, peber, indigo, rabarber fra Kina og meget andet.

De blev også videresolgt herfra til hele Østersøområdet. Inde i huset var en stor trappe, der var bygget så kong Frederik den 5. kunne gå op i etagerne og besigtige de ”asiatiske varer”.

I stueetagen var der et såkaldt ”kramkammer”. Her blev de varer fra Asien, som kompagniets skibe bragte med hjem, udstillet, inden de blev solgt på auktion.

Maleren C. W.Eckersberg skildrede udsigten fra Asiatisk Plads mod Slotholmen i 1832. Maleriet tilhører Kunstmuseet Brundlund.

Asiatisk Kompagnis virksomhed ophørte i midten af 1800-tallet. Herefter blev pladsen købt af Jacob Holm, som bl.a. drev skibsbyggeri. (Se nærmere om ham under Jacob Holms Gade).

I 1900-tallet blev Asiatisk Plads centrum for Det Forenede Dampskibs Selskabs (DFDS) aktiviteter i København. Her udgik f.eks. skibene til Færøerne.

I slutningen af 1970’erne opførtes et stort bygningskompleks for Udenrigsministeriet ved Asiatisk Plads. Ministeriet havde gennem tiden haft til huse flere steder i København, bl.a. på Amalienborg Slot og fra 1920’erne på Christiansborg Slot, men her var pladsen blevet for trang.

Derfor udskrev man en konkurrence om nye bygninger til ministeriet, og den blev vundet af arkitekterne Halldor Gunnløgsson (1918-1985) og Jørn Nielsen (1919-1996). De fik opført et byggeri, der var inspireret af Christianshavns pakhuse, der som regel havde gavlene ud mod havnen (herover).

Foruden nybyggeriet råder ministeriet over flere af de ældre bygninger ved Asiatisk Plads, som mest bruges til repræsentative formål. Det gælder bl.a. Asiatisk Pakhus (herunder).

Strandgade 25 (6) RES

Ministeriets bygninger kom til at ligge, hvor den lille Brogade tidligere gik. Gaden havde sit navn, fordi den oprindeligt førte hen til Knippelsbro.

Udsnit af kort 1929 (Trap Danmark, 4. udgave)

Brogade er i dag helt forsvundet, og vejforbindelsen fra Knippelsbro over Christianshavn går ad Torvegade.

Øst for pakhusene lå en tørdok, beregnet til at bygge og reparere Flådens skibe. 

Oprindelig lå flådens skibsbyggeri på Bremerholm og flyttede fra 1600-tallet gradvist til Nyholm nord for Christianshavn.

På Bremerholm tillod bundforholdene ikke at der kunne anlægges en dok, så derfor købte man en grund ved Asistisk Plads i 1730.

Skibet Friedericus Quintus i Dokken – Gouache af Johan Jacob Bruun fra omkring 1755. Den lyse bygning til højre er “Eigtveds Pakhus”.

Dokken var i datiden et imponerende ingeniørarbejde. På grund af kviksand og kilder i undergrunden, måtte hele dokken funderes med tømmer.

Jorden, der blev gravet ud ved anlægsarbejdet, blev brugt til opfyldning af den kunstige ø ved Wilders Plads.

Der måtte også anlægges et pumpeværk, hvor 250 matroser i to-holdsskift på 2-3 døgn kunne pumpe dokken tør. Senere gik man over til at bruge heste.

Indvielsen i 1739 blev en stor begivenhed, hvor der blev opført et kongeligt lysthus med en hel tribune og et udsigtstårn til kongen.

Fra 1858 tog flåden en nyere dok i brug på Dokøen på Holmen, så derfor fik denne navnet Gammel Dok.

Efter 1870’erne var dokken dog stadig i brug for handelsflåden. Dokken blev opfyldt i 1918, men dens omrids blev i 1998 markeret af et bassin (herunder).

Ved siden af dokken blev der i 1882 opført et stort pakhus. Arkitekten var H. C. Scharling (1842-1913) og pakhuset er derfor i eftertiden kaldt for “Scharlings Pakhus. Pakhuset blev i 1920 forhøjet med yderligere etage.

I 1972 købte Staten bygningen og indrettede den efter en istandsættelse til Dansk Arkitektur Center.

I 2018 flyttede centeret til den nyopførte bygning Blox på den modsatte side af havneløbet og pakhuset blev i stedet indrettet til Statens Værksteder for Kunst, der i den rummelige bygning giver mulighed for, at kunstnere kan arbejde med omfangsrige værker.

På Asiatisk Plads blev der i årene 1978-1983 opstillet seks skulpturer udført af Søren Georg Jensen.

Værket har titlen Kyklopen, Den lange rejse, Gallionsfiguren og Kysset eller Øst møder Vest. Herunder ses Kyklopen.

I 2019 blev Bright Bimpongs skultur “Freedom” (herunder) opstillet ved kajkanten på Asiatisk Plads. Den symboliserer slaverne på de Vestindiske Øers oprør mod Danmark.