Spring til indhold

Wilders Plads

Det oprindelige Christianshavn var afgrænset mod nord af Bådsmandsstræde. Med udvidelsen af fæstningen mod nord, blev der mulighed for at indvinde nyt land.

Dermed opstod, dels Nyholm, som efterhånden overtog Bremerholms rolle som flådebase, dels den såkaldte Bjørns Plads, der lå for enden af Strandgade.

Dek kunstigt anlagte ø blev dannet ved bl.a. at bruge den jord, der blev gravet ved anlægget af dokken på Asiatisk Plads.

bjoerns-plads-res

Pladsen havde navn efter Andreas Bjørn, der var købmand og handlede med alskens varer, heriblandt tømmer, kanoner og slaver. 

I 1735 fik han overdraget området mellem Christianshavns Kanal og Trangraven, som udgør en ø for sig selv. 

Fra Strandgade fører Wilders Bro derover.

Wilder opførte en gård i Strandgade 46 og opførte et skibsbyggeri på den nye plads.

C. W. Eckersbergs maleri “Parti fra Wilders Plads” fra 1830. Billedet tilhører Ny Carlsberg Glyptotek.

I dag kaldes området Wilders Plads, efter storkøbmanden Carl Wilder, som også var skibsbygger og som overtog værftet efter Bjørn i 1762.

Hans søn, Lars Wilder, førte virksomheden videre og tjente så mange penge, at han ved sin død kunne skænke store summer til velgørenhed. F.eks. blev sygestuer på fattigvæsenets hospital opkaldt efter ham. Wilder’nes virksomheder var leverandører til Flåden.

En række bygninger fra Wilders tid findes stadig, f.eks. sejlmagerhuset fra 1736, Andreas Bjørns pakhus fra 1738 og Carl Wilders pakhus fra 1764. Pakhuset, der ses bag ved kranen på billedet herunder, rummer i dag lejligheder.

I 1900-tallet flyttede Burmeister & Wains motorfabrik ind på dele af Wilders Plads. Efter den sammen med den øvrige del af værftet flyttede til Refshaleøen, blev den vestlige del af pladsen i 1970’erne bebygget med boligblokke, som tilstræber at ligne pakhuse. Dog bevarede man Wilders Pakhus, som også i dag rummer lejligheder.

I 1900-tallet flyttede Burmeister & Wains motorfabrik ind på dele af Wilders Plads. Efter at den sammen med den øvrige del af værftet flyttede til Refshaleøen, blev den vestlige del af pladsen i 1970’erne bebygget med boligblokke, som tilstræber at ligne pakhuse (herover).

I Strandgade 52, lige ved Wilders Bro, ligger Bjørns oprindelige værftsbygning, opført ca. 1738.

Lidt syd for, er bevaret et sejlmagerværksted (”villaen”) fra 1736 (Wilders Plads 11). Den har måske været brugt i forbindelse med en skydebane, som Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab havde her.

På den yderste del af holmen, anlagde Den Kongelige Grønlandske Handel fra 1780’erne et handelskvarter med pakhuse m.m. Området kaldes derfor for Grønlandske Handels Plads og i de senere år Nordatlantens Brygge.