I Bredgade 28 ligger den store bygning, der i dag kendes som Odd Fellow-palæet.
Den blev opført i begyndelsen af 1750’erne med Johann Gottfried Rosenberg (1709-1776) som arkitekt.
Her var oprindeligt udlagt grunde til tre ejendomme, men finansminister Christian August Berckentin købte dem alle tre og fik opført et pragtpalæ, der i sin udformning minder om Amalienborgs.
Det fornemme præg blev dels understreget af, at bygningen blev trukket tilbage fra gadelinjen, dels ved huset ligger i sigtelinjen, når man kommer fra Dronningens Tværgade.
Ud mod Bredgade blev opført en overdådig gitterport.
Palæet kaldes ofte Schimmelmanns Palæ, fordi det i næsten 125 var ejet af familien Schimmelmann.
Heinrich Carl Schimmelmann (1724-1782) var såvel godsejer i Danmark og ejer af plantager i Dansk Vestindien. Han var desuden tæt på kongen og statsledelsen.
I palæet boede han om vinteren, og dyrkede det sociale liv sammen med spidsen af det københavnske borgerskab og datidens kunstnere, som mødtes hos ham i hjemmet i Bredgade.
I 1884 overgik palæet fra Schimmelmann-familien til et selskab, der efter en ombygning drev det som koncertsal under navnet Koncertpalæet.
Efter branden på Christiansborg Slot i 1884 blev den kongelige malerisamling en periode opbevaret her, indtil den fandt sin endelige plads i Statens Museum for Kunst.
Fra 1900 blev den drevet af Odd Fellow-ordenen, som indrettede logens lokaler i palæet.
I 1992 brændte Odd Fellow-palæet, men blev genopført.
Oprindeligt lå der to staldbygninger på hver side af forgården til Schimmelmanns Palæ, men de blev i 1880’erne ombygget til butikker i en slags rokokostil (herover).