Gaden har som mange andre i kvarteret navn sit navn fra den nordiske mytologi. Balder var søn af guden Odin og gift med Nanna, der har givet navn til Nannasgade.
Baldersgade blev anlagt i 1870’erne og var i den første tid en blind vej. Den sydlige del af gaden er stadig præget af 2-3-etages ejendomme fra 1800-tallets slutning.
Fra omkring 1900 etablerede maskinfabrikken Atlas sig i Baldersgades sydlige del, hvor der tidligere havde været remiser for Nørrebros Sporvejsselskab. Fabrikken, der senere blev kendt for produktion af især køleskabe, flyttede efterhånden sine aktiviteter til andre steder, f.eks. på Glentevej.
I Baldersgade 20-24 lå Baldersgades Hospital (tegningen herover). Det havde tidligere været en privatdrevet institution for åndssvare og døvstumme børn, men blev i 1902 overtaget af kommunen, og brugt som aflastning for de eksisterende sygehuse i København, f.eks. Kommunehospitalet.
Hospitalet havde en særlig opgave overfor de fattigste patienter, som kom hertil også fra andre bydele. Det skabte en del trafik i Baldersgade, som derfor tidligt blev brolagt.
Balders Hospital havde omkring 70 sengepladser og lukkede i 1974.
Huset på hjørnet af Dagmarsgade (herover) var ét af de huse i gaden, som blev besat af unge fra BZ-bevægelsen i 1980’erne. Det er nu et kollektiv som kaldes “BumZen”.
På Baldersgade 18 ligger er ret smal beboelsesejendom, der er passet ind i et hul i husrækken, men trukket lidt tilbage fra gaden. Det er tegnet i 1935 af arkitekten Kaj Gottlob (1887-1976) i funktionalistisk stil.
Den lille plads mellem Baldersgade og Ægirsgade fik i 1985 navnet Balders Plads.
