Spring til indhold

Christian Paulsens Vej

Flere veje i denne del af Frederiksberg er opkaldt efter fremtrædende sønderjyder.

Christian Paulsen (1798-1854) var jurist og professor ved universitetet i Kiel. Han arbejdede politisk for sønderjydernes sag bl.a. ved at skrive bøger om det sproglige spørgsmål i landsdelen.

Christian Paulsen. Litografi efter maleri af Christian Albrecht Jensen. 1845 (Det Kgl. Bibliotek).

Ved Christian Paulsens Vej ligger folkepensionistboliger opført af Frederiksberg Forenede Boligselskaber i 1950’erne. De indgår i bebyggelsen ud mod Finsensvej, som kaldes Finsens Have.