Humleby

I 1883 købte Arbejdernes Byggeforening en grund ved Vesterfælledvej, for at opføre boliger til deres medlemmer.

Foreningen var stiftet i 1865, og havde opført arbejderboliger ved bl.a. Sverrigsgade og fra 1873 i Kartoffelrækkerne på Østervold.

Humleby set fra Vesterfælledvej. 1915. Det Kgl. Bibliotek.
Humleby set fra Vesterfælledvej. 1915. Det Kgl. Bibliotek.

Mellem 1886 og 1891 blev der i alt opført 235 huse. De blev tegnet af arkitekten Frederik Christian Bøttger (1838-1920), som også tegnede byggeforeningens huse ved Olufsvej, Kildevældsgade og i Kartoffelrækkerne.

Beboerne var fortrinsvis arbejdere på bryggeriet Carlsberg, og derfor fik bydelen navnet Humleby.

Medlemmerne indskød et beløb i foreningen og fik tildelt ét af husene efter lodtrækning. Husene var beregnet til to familier, og den der ejede et hus, var forpligtet til at udleje 1. salen til et medlem, der endnu ikke havde fået sig eget hus.

Gaderne i kvarteret fik navne efter billedkunstnerne Vilhelm Bissen (1798-1868), Asmus Carsten (1754-1898), H. E. Freund (1786-1840), Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) Jens Adolph Jerichau (1816-1883), Albert Küchler (1803-1886), J. Th. Lundbye (1818-1848) og Ernst Meyer (1797-1861).

Endelig var en forbindelsesgade til Ny Carlsberg Vej opkaldt efter arkitekten Theophilius Hansen (1813-1891). Denne gade er i dag nedlagt.

Den lille bydel fik sine egne butikker. Her var købmandsforretninger og ismejerier og endda et mejeri, der lå på hjørnet af Küchlersgade og Ernst Meyers Gade. Hertil blev der leveret mælk fra en gård i Vigerslev.

På hjørnet af Carstensgade og Ernst Meyers Gade lå en købmandsforretning, hvis lokaler i dag er beboerlokaler. Den sidste købmand hed Madsen, og hjørnet kaldes derfor uofficielt Madsens Plads.

I 1960’erne opkøbte Carlsberg-bryggerierne en del af husene, for at sikre arealer til vejanlæg og til fabrikkens udvidelse. Det blev dog ikke til noget.