Toldboden i København lå oprindeligt ved gaden Ved Stranden overfor Slotsholmen og senere ved Knippelsbro.
I 1620’erne blev den flyttet ud nord for byen, ved Sankt Annæ Bro, der lidt nord for den nuværende Sankt Annæ Plads. Som forbindelsesvej dertil anlagdes Toldbodgade.
Toldbygningen blev igen i 1700-tallet flyttet til en nyopført bygning ved Nordre Toldbod. Denne bygning var tegnet af arkitekten Johan Cornelius Krieger (1683-1755) i barokstil (tegningen herover).
Toldbygningen lå overfor hovedvagten på Holmen, og disse to offentlige byggerier gav dermed en præsentabel indsejling gennem havneløbet fra nord.
Skibe på vej ind i havnen blev stoppet ved toldboden, fordi der tværs over havneløbet var en bro kaldet “Bommen”. Da toldboden lå inde i byen var Slotsholmskanalen, spærrede man sejlløbet af om natten med en bom, men navnet fulgte altså med som betegnelse for den bro, der lå henover indsejlingen til havnen fra nord, som endnu i dag hedder Bomløbet.
Broen kunne skydes til side, hvis et skib skulle passere, og det var muligt fra en vagtbygning midt på Bommen at kontrollere skibenes last.
På trods af toldkontrollen, blev der gennem tiden smuglet mange varer ind til byen. I 1700-tallet kunne man tit i København købe tobak til en pris, der var lavere end toldsatsen!
Blev smugleriet opdaget, blev godset konfiskeret. Tolderne fik en tredjedel og resten blev solgt til fordel for Tugt- og børnehuset og Søkvæsthuset.
Toldvæsenet fik efterhånden flere bygninger i området. Bl.a. en stor frilagerbygning (billedet herunder), der blev opført i 1890’erne og var tegnet af arkitekten Albert Jensen.
Denne stod indtil 1973, hvor den også blev revet ned, for at give plads til opførelsen af administrationsbygningen for rederiet A. P. Møller-Mærsk.
Fra den gamle bygning er bevaret et relief, der i dag sidder på en moderne bygning i den nordlige ende af gaden.