Sankt Annæ Plads

Akvarel af HGF Holm ca 1855 (Tilhører Københavns Museum)
Nord for, hvor pladsen ligger, var der i middelalderen et kapel, viet til Jomfru Marias mor, Sankt Anna.

Her lå også i 1500-tallet et hospital, opkaldt efter Sankt Anna. Begge var oprettet af en læge, Claus Jensen Denne. Han havde siddet i fængsel og i taknemmelighed over at blive løsladt, oprettede han hospitalet.

Sankt Anna Kapel eksisterede kun i nogle få år, men stedet havde øjensynligt en helbredende kraft. Det siges nemlig, at man fandt en del henkastede krykker hvor kapellet havde ligget, så mange af datidens krøblinge må være blevet helbredt her.

Kapellets navn blev senere overtaget af  den væsentligt større, Sankt Anna Rotunda Kirke, der lå ved den nuværende Rigensgade, men dog aldrig blev bygget færdig.

resen-kort-1674-udsnit

Ved kysten var der en lille anløbsbro, Sankt Anna Bro, der lå omtrent, hvor Kvæsthusmolen er i dag. Store og Lille Strandstræde er resterne af den vej, der fra byen førte herud. Broen ses herover på Resens kort over København fra 1674.

Indtil 1700-tallet løb der en kanal, Sankt Annæ Grav, hvor pladsen er i dag. Da den blev kastet til, opstod den nuværende, brede plads.

dsc_0254-res
Ud til pladsen ligger en række mondæne ejendomme, bl.a. det tidligere hovedsæde for rederiet DFDS (den hvide bygning til højre).

Pladsen blev tidligere kaldt Garnisionspladsen, fordi >Garnisions Kirke ligger her.

I 1940’erne var der planer om at udvide pladsen mod vest, ved at bryde en gade igennem fra Bredgade til Store Kongesgade og skabe forbindelse med den nyanlagte gade Landgreven. Dette projekt blev dog ikke realiseret. Men man nåede at opstille en statue af kong Christian den 10. i pladsens vestlige ende. Kongens ansigt skulle vende mod den nye del af pladsen, men da den ikke blev anlagt, kigger han i dag ind i husrækken i Bredgade.

dsc_0260-res