Store Strandstræde

Fra området udenfor Østerport, der indtil 1600-tallet lå ved vore dages Kongens Nytorv, gik en vej nordpå langs kysten. Lille Strandstræde og Store Strandstræde er rester af dette gamle vejforløb.

Vejene gik ud til en anløbsbro, der lå omtrent hvor Sankt Annæ Plads ligger i dag.

I Store Strandstræde lå en række større ejendomme, men ud til kirkegården ved Garnisions Kirke var der også mindre huse. Her boede nogle af de mennesker, der var blevet hjemløse efter den omfattende brand i København i 1728. Kortet herover viser bebyggelsen i gaden i 1757.

Store Strandstræde ca 1830 RES

Én af de mest dominerende ejendomme i Store Strandstræde er Den Waagepetersenske gård, der ligger i nr. 18. På stedet lå tidligere præstegården, der hørte til Garnisions Kirke lige overfor. Gården ses til venstre på tegningen herover.

I 1792 lod en murermester Quist opføre en bygning i tidens nyklassicistiske stil. Her boede i slutningen af 1700-tallet landets statsminister, C. F. Rewentlov, og gården blev senere overtaget af vinhandler Waagepetersen.

Vilhelm Bendz’ maleri: Familien Waagepetersen, 1830. Tilhører Statens Museum for Kunst. Hjemmet i Strandstræde var mødested for mange af tidens musikere og komponister.

Mozart Waagepetersen videreførte forretningen, men af hensyn til sin søns helbred, flyttede han i 1853 ud til ejendommen Rosendal ved Østerbrogade. Nogle år senere udstykkede han dens jord til villakvarteret Rosenvænget.

Huset i Store Strandstræde blev fra slutningen af 1800-tallet og næsten 100 år frem i tiden brugt som domicil for De Forenede Papirfabrikker. I dag rummer det kontorer for Nordisk Råd.

Den lille, trkantede plads der dannes hvor Store og Lille Strandstræde mødes. Her lå tidligere Hotel Stadt Lauenburg på hjørnet.

På Store Strandstrædes nordside blev der omkring 1909 opført en kombineret forretnings- og beboelsesejendom, der fik navnet “Hallandshus”, efter Hallandsåsen, som var det gamle navn for Kongens Nytorv. Huset var tegnet af arkitekten Aage Langeland-Mathiesen (1868-1933) omkring 1907 og er i dag fredet.


Tæt på Kongens Nytorv lå Den Collinske Gård, hvor den høje, grå bygning på billedet herover ligger nu. Gården havde også facade til Bredgade og er på tegningen herunder set derfra.

Jonas Collin var direktør for Det Kongelige Teater og var derfor i forbindelse med mange kunstnere, bl.a. H C. Andersen, som kom i det collinske hjem. Det fortsatte han med, da gården blev flyttet til Amaliegade.