Spring til indhold

Bergensgade

dsc_0375-res
Gaden er opkaldt efter Norges næststørste by, Bergen.

I kvarteret, der ligger på det gamle voldterræn lige udenfor den tidligere Østerport, har flere gader navne efter norske byer.

1929-koebenhavn-trap-4-crop

Bergensgade er anlagt omkring 1900. Den var oprindeligt tænkt som en forbindelsesgade fra Classensgade til Østerport Station, men denne plan blev ikke gennemført.

bergensgade-11-2-res
I den sydlige del ligger etageejendomme, mens der nord for Kristianiagade er to villaer. Den ene, Bergensgade 11 (billedet herover), er opført i 1897 og tegnet af arkitekten Carl Brummer (1864-1953). Her boede grosserer Qvist-Petersen, der var fra Randers. Huset er i dag en del af den russiske ambassade, Kristianiagade 5.

I Bergensgade 10 (billedet herunder) ligger en villa, der blev opført i 1897 for maleren Peder Severin Krøyer (1851-1909) og hans hustru Marie Krøyer. Huset er tegnet af arkitekten Ulrik Plesner (1861-1933).

bergensgade-10-2-res
Fra Bergensgade fører en sti til Kastelsvej. Stien blev tidligere kaldt “Kielerkanalen”, fordi den gik forbi det tyske gesandtskab. I dag ligger den britiske ambassade langs stien, og der er indgang til Garnisions Kirkegård.