Spring til indhold

Christianshavns Skole

Skolen blev oprettet i 1865 som Prinsessegades Skole og fik til huse i Prinsessegade 54.

Skolebygningen blev tegnet af arkitekten J. H. Nebelong.

I 1949 overtog skolen det tidligere marinehospital i Prinsessegade 45.

Denne bygning var opført i 1915,efter tegning af arkitekten Bernhard Ingemann (1869-1923). Hospitalet flyttede dog allerede i 1928 til nye bygninger ved Tagensvej.

Mellem 1928 og 1949 var bygningen i brug til åndsvageforsorgens institution Hubertzminde.