Trinitatis Kirkeplads

I 1657 fik Trinitatis Kirke en kirkegård på den sydlige side af kirkebygningen mellem Købmagergade og PIlestræde.

Oprindeligt var kirkegården omgivet af en mur. Langs muren lå der i en periode i begyndelsen af 1800-tallet en række handelsboder

I 1851 blev det forbudt at foretage begravelser i den indre by, så kirkegården blev nedlagt. I stedet blev der udlagt en plads, og her kom bl.a. en lille pavillio, hvor man kunne få frisk drikkevand fra Hellig Kors Kilde i Roskilde.

I 1876 åbnede Den Hambroske Bade- og Vadskeanstalt på pladsen. Den velhavende bankmand, Carl Johan Hambro (1807-1877) havde skænket midler til opførelse af to badeanstalter til mindrebemidlede københavnere. Den anden badeanstalt var åbnet i 1865 i Hindegade.

Badeanstalten var strengt kønsopdelt, så mænd gik ind fra kirkepladsen, mens kvindernes indgang var fra Pilestræde.

Hvor badeanstalten lå, blev i 1970 Trinitatis Sognehus opført. Det er tegnet af arkitekterne Inger og Johannes Exner.

Ved siden af sognehuset ligger kirkens præstebolig fra 1928 (herover). Tidligere lå her kirkens ligkapel.

På kirkepladsen står et monument for digterne Johan Herman Wessel og Johannes Ewald, som lå begravet på kirkegården. Det er udført af billedhuggeren Otto Evens og blev opstillet i 1879.

På pladsen ligger en række granitstykker, der oprindeligt stammer fra en gesims, der sad på Rundetårn. Billedhuggeren Eigil Vestergaard har omdannet dem til en slags bænke.