Spring til indhold

Brohusgade

Da Henrik Christian Bangert i 1850’erne udstykkede jorden fra sin ejendom Solitude, havde han brug for en vejforbindelse til den centrale gade i udstykningen, Parcelvej, der senere blev til Griffenfeldtsgade.

Fordi Bangert ikke kunne føre denne gade ud til Nørrebrogade, måtte han etablere en “bagindgang”, via en bro over Ladegårdsåen. Broen blev kaldt for Bangerts Bro, og ved broen lå en hus hvor broens opsynsmand boede.

1858 - Plan af forstaden Nørrebro (Københavns Stadsarkiv)

Oprindeligt gik Ågade, vejen langs Ladegårdsåen (den senere Åboulevard) kun til Brohusgade. Mod syd var der en vejforbindelse til Frederiksberg, ad den vej der i dag er Bülowsvej. På nordsiden af åen var der dog en stiforbindelse, så man kunne spadsere ud til Jagtvej.


I Brohusgade 7-9 ligger Marthahjemmet, som er en privat børneinstitution, der blev stiftet i 1886. Tre damer på Nørrebro passede børn i deres lejlighed, gav dem mad og reparerede deres tøj.

Der var mange børn på Nørrebro, der havde behov for hjælp, og fabrikant Anker Heegaard, der drev jernstøberiet ved Blågårdsgade, skænkede en grund i Brohusgade til opførelse af Marthahjemmet, så indsatsen for børnene kunne fortsættes der. I dag er Marthahjemmet en privat børneinstitution.

I Brohusgade 17 ligger Døvstummeforeningens bygning fra 1898. Her var starten 20 lejligheder for døvstumme.

I dag bruges huset af Døveforeningen af 1866, og det rummer bl.a. et lille museum.