Vartov Hospital

Hospitalet i København lå oprindeligt ved Helligåndsklosteret, men flyttede i 1606 til en gård ved navn Vartov, der lå langt nord for byen, i det nuværende Hellerup.

1630 flyttedes det til Sortedamssøens østlige bred under navnet Ny Vartov.

Klienterne kom fra hele af Sjælland. Institutionen blev drevet med hjælp fra private midler, og blev med tiden ganske velstående.

Til Ny Vartov hørte en grundmuret, fire-fløjet hovedbygning, to fløje med sengepladser samt en bolig for forstanderen. Komplekset havde også en avlsgård og en mølle.

Omkring 1660 kom institutionen tilbage til det indre København, hvor det kom til at ligge i Farvergade på en grund, der tilhørte fattigvæsenet. Her havde tidligere ligget en kongelig farvergård.

vartov-hopital-efter-trap-3-res
I 1720’erne opførtes på stedet et nyt Vartov Hospital mellem Løngangsstræde og Farvergade. Arkitekterne var J. C. Krieger og H. H. Egeberg.

I midten af 1700-tallet var det nødvendigt med en udvidelse og der blev på dette tidspunkt også bygget en kirke i Vartov.

I 1850’erne blev der bygget en etage ovenpå, så der blev plads til ca. 500 beboere.

I 1800-tallet boede her fattige og svagelige, gamle folk. Der var dog også en slags plejehjem for pæne, ældre borgere, der havde levet et ”sædeligt levned”. Det er denne type, som H. C. Andersen skriver om, i sin historie ”Fra et vindue i Vartov”.

N. F. S. Grundtvig var præst ved Vartov fra 1839 til sin død i 1872. Selv om han var ansat som præst for beboerene, trak han mange kirkegængere til udefra. I Vartovs gård står en statue af Grundtvig, udført af Niels Skovgaard (1858-1938) i 1931.

Københavns Kommune overtog Vartov i 1930, men da bygningerne var utidssvarende blev de afhændet til Kirkeligt Samfund, som driver dem i dag under navnet Grundtvigsk Forum og stedet er rammen for en lang række kulturelle aktiviteter.

I 1933 opførte kommunen en ny institution til beboerene ved >Lersø Parkallé, som fik navnet Gammel Kloster.

Vartov Kirke bruges endnu i dag, men siden 1920 som valgmenighedskirke.