Strandvejen

Strandvejen er den gamle landevej fra København til Helsingør, og har i hvert fald eksisteret siden 1600-tallet.

Vejen udgik oprindeligt fra  Østerport, men med tiden begyndte man at bruge betegnelsen Østerbrogade for vejens sydligste del.

I dag udgår Strandvejen fra Svanemøllen Station.

Svanemøllen blev opført i 1756 og hed dengang Bagernes Mølle. Navnet Svanemøllen må stamme fra en dam i nærheden, hvor der boede svaner.

I midten af 1800-tallet fik møllen en dampmaskine, så den også kunne fungere i stille vejr. For at markere den moderne kraftanvendelse, skiftede møllen navn til Svanemøllens Dampvalsemølle. Det var en anseelig virksomhed, der sågar eksporterede nogle af sine produkter. Møllen brændte ned i 1892 og blev ikke genopbygget. En af de tilhørende bygninger blev derefter brugt til værtshuset Fokina.

Møllen lå på hjørnet af Strandvejen og Strandvænget. I dag lever navnet Svanemøllen videre i S-togsstationen, der blev anlagt her i 1934, og i vejnavnet >Svanemøllevej.

Ved siden af møllen lå traktørstedet Svanholm.

På Strandvejen 91 blev i 1904-05 opført Sankt Josephsøstrenes seminarium og rekreationshjem. En del af byggeriet er Immaculata-kirken (til højre på tegningen herover). Komplekset var tegnet af arkitekten C. Mandrup-Poulsen (1865-1952). Kirkens navn betyder ubesmittet.

Carolineskolen på Strandvejen 93-95 er en jødisk privatskole. Hovedbygningen er en tidligere villa, opført af arkitekt Carl Brummer (1864-1953) for bryggeriet Tuborgs grundlægger, direktør Phillip Heymann . Bygningen har også huset Københavns Børnehaveseminarium.